Det Belgiske Grand Prix 2000

Mikas kommentar ved ankomsten til Belgien: "Der er ingen tvivl om, at jeg ser frem til dette løb. Det er rart at føre verdensmesterskabet, men jeg fokuserer på denne weekends Grand Prix. Jeg brugte to dage i sidste uge på at teste i Silverstone, da vi havde håbet på, at det ville regne, så vi kunne køre lidt under våde omstændigheder inden Spa. For en gangs skyld forblev vejret desværre godt! Vi er i god form, og det Belgiske Grand Prix giver altid tilskuerne valuta for pengene, da der er masser af muligheder for at overhale – forhåbentligt får jeg ikke brug for dem".

Kvalifikationsløbet startede med Mazzacane og Mika Häkkinen, hvor Mika tog polepositionen med -4,440 sekunder hurtigere end Mazzacane. Schumachers første forsøg mislykkedes, og David Coulthard måtte passere to langsommere biler under sin hurtige lap, så hans forsøg mislykkedes også, og hans laptid blev næsten et sekund langsommere end hans Holdkammerats, så David tog derved en midlertidig sjetteplads. Trulli, en behagelig overraskelse, blev den første kører til at tage polepositionen fra Mika med en forbedring på -0,082 sek. mere end 40 minutter efter løbets start, men da Mika og Schumi vendte tilbage til banen samtidigt kort efter, vandt Mika sin pole tilbage med en utrolig -0,340 sekund forbedring, på trods af en dårlig start, mens Schumi måtte nøjes med en tredjeplads. Frentzen slog både Trulli og Schumi, da han ved en fejltagelse skar et stort hjørne af. Ét minut senere blev hans tid dog frataget ham. Med 14 minutter tilbage af løbet prøvede Schumi for tredje gang, og han forbedrede da også sin tid gennem hele sin hurtige lap indtil de sidste par sving, hvor han var for langsom og kun opnåede at beholde sin tredjeplads. Mikas tredje forsøg en smule senere sluttede med en fantastisk forbedring på -0,612 sekund., og var nu et helt sekund hurtigere end Schumi!! Engelske Jenson Button forbedrede sin lap tid, skubbede Schumi en grid plads tilbage, og overtog derved tredjepladsen. Snart efter tog Coulthard fjerdepladsen men måtte aflevere den til Schumi igen, mens Barrichello ikke kunne forbedre sin tid, og til sidst måtte være tilfreds med en 10. plads. 20 biler kom til sidst på banen samtidigt, men på grund af gule flag da én af Prost Holdets biler havde motorstop midt på banen, udløb det sidste minut af kvalifikationsløbet uden at give kørerne tid til at afslutte deres hurtige lap. Mika var ved at forbedre sin egen tid, da dette skete, men han vandt, det er det vigtigste, ik'? Så han vil starte i morgen med Trulli ved siden af og Jenson Button bag sig! Schumi på en 4. plads, Coulthard på en 5. plads, Ralf Schumacher på 6. pladsen, og Barrichello på 10. plads...

Mikas kommentar efter kvalifikationsløbet: "Naturligvis er jeg tilfreds med at tage min anden Belgiske poleposition i træk. Vi fandt et godt set-up til bilen, og Holdet gjorde et fantastisk stykke arbejde. Vi forbedrede bilen gennem hele kvalifikationen, og jeg er optimistisk omkring morgendagens løb".

Man tror, at man har set det bedste af, hvad Mika Häkkinen kan, men atter engang forbløffes vi over ham!!! Løbet startede på en våd bane bag sikkerhedsvognen, som dog forsvandt allerede efter den første lap. Mika kørte hurtigt fra de andre, og i lap fem førte han allerede med 10 sekunder. David kørte også godt, og tog en fjerdeplads også i lap 5. Banen tørrede hurtigt, så Mika tog ind til pitten for at skifte dæk to laps senere, David i den følgende lap. Så skete det forfærdelige, i lap 13 røg Mika af banen, og Schumi fik sin chance til at passere finnen og tage føringen. Heldigvis kontrollerede Mika sin tur på græsset (så meget det nu er muligt), og var derfor i stand til at fortsætte. Han tog ind til pitten igen i lap 27 uden videre problemer. David havde siddet fast bag Frentzens gule bagdel i et stykke tid, og da han tog ind til pitten for anden gang, var det samtidigt med Frentzen, men McLaren arbejdede så meget hurtigere, at David kunne nå at forlade pitten før Frentzen. Mika kørte, som han nu gør det bedst og indhentede hurtigt Shumacher. I lap 40 udfordrede Mika hans værste rival for første gang, men Schumacher kørte ind foran Mika, forhindrede ham i at overhale, og deres biler var en hårsbredde fra at røre hinanden. En lap senere prøvede Mika dog igen, da de skulle til at passere en langsommere bil. Schumacher besluttede sig, fejlagtigt, for at overhale fra ydersiden, hvor piloterne plejer at overhale fra indersiden, mens Hakkinen så sin chance for at overhale fra den "rigtige" side. De to piloter overhalede således den langsomme bil fra hver sin side, og Schumi indrømmede senere, at han aldrig havde forventet at se Mika fra den anden side samtidigt, da der som regelt kun er plads til to biler på én gang! Overhalingen forløb dog uden problemer, og Mika var hurtigst og tog derfor føringen ved Les Combes – En overhaling som senere blev beskrevet som een af de absolut bedste i Formel 1 nogen sinde. Tre laps senere sluttede løbet, og jeg er sikker på, at der har været et par Schumifans, som har revet sig grundigt i håret. Dette var intet mindre end... *ryster mistroisk på hovedet*  Jeg savner ord!!! Mika har endnu engang bevist, HVORFOR han er den dobbelte forsvarende verdensmester i Formel 1...

Mikas kommentar efter løbet: "Dette var et pragtfuldt løb, og jeg er virkelig glad for at forlade Belgien med 10 point. Jeg tabte føringen til Schumacher, da jeg røg af banen ved Stavelot. Jeg ved ikke rigtig, hvad som skete, men "the kerbs" var meget glatte. Efter mit andet pit stop begyndte jeg at hale ind på Schumacher og prøvede at overhale ham for enden af den lange lige strækning, men det gik ikke. Jeg kom dog langt hurtigere af La Source. Jeg ville sikkert have været nær nok til at overhale ham, da vi kom op ad bakken, men på grund af en langsommere bil fik jeg ekstra "tow", og var i stand til at passere ham og stikke af".

"Jeg er sikker på, at hans overhalingsmanøvre vil gå i Formel 1's Historiebog som én af de mest fantastiske!" - Ron Dennis

Sidste år: Mika vandt polepositionen, men atter engang kørte Coulthard ind i ham, og som resultat tog David føringen fra Mika. Mika havde den hurtigste lap i løbet, men sluttede alligevel af som nummer to. Coulthard vandt.

Forhåbentligt FØR den frie træning :-) Mika efter kvalifikationsløbet Mika efter løbet

Australien 12.3.     Brasilien 26.3.     San Marino 9.4.     England 23.4.     Spanien 7.5.    Europa 21.5.    Monaco 4.6.     Kanada 18.6.

Frankrig 2.7.     Østrig 16.7.     Tyskland 30.7.     Ungarn 13.8.     Italien 10.9.     USA 24.9.     Japan 8.10.     Malesien 22.10.

Mika     Mikas Karriere      Billeder     Billeder 2     Billeder 3     Billeder 4

Tilbage til Formel 1


Disney    Calvin & Hobbes    F1 2000    F1 2001    F1 2002    Jem    Gifs    Baggrunde    Linier    Midi filer    Movies Wavs    Elverfolket    Links    Hjem    Om Me    Skriv/Læ i Gæstebog    E-mail