|
Mikas kommentar ved ankomsten til England: "Jeg kan virkelig godt lide at køre her i Silverstone, fordi banen er meget udfordrende og sjov at køre. We ønsker at vinde Grand Prix'et denne weekend, og Holdet arbejder hårdt for at hjælpe os med at opnå dette". |
||||||||||||||
|
Kvalifikationsløbet var det mest spændende løb, vi har set hidtil i denne sæson. Det var umuligt at forudsige, hvem der ville tage førstepladsen. Da Häkkinen kørte ud på banen den første gang, blot et minut efter Schumacher, tog han fjerdepladsen lige efter Schumis tredjeplads, men begge to fortsatte med en lap mere, og da tog Häkkinen førstepladsen, knapt to sekunder hurtigere end den tidligere førsteplads. Senere kørte Schumi og Häkkinen igen ud næsten samtidig, og igen tog Häkkinen førstepladsen. Derefter kørte de ikke igen før til sidst, blot få minutter inden kvalifikationstiden udløb, og de sidste tre minutter var enormt spændende! Villeneuve tog en fantastisk førsteplads, men snart efter blev han slået af Irvine, som dog selv blev slået af Verstappen få sekunder senere, hvorefter Frentzen slå Verstappen, og Barrichello slog Frentzen. Det endelige resultat blev, at Barrichello tog førstepladsen med Frentzen som nummer to, fulgt af Coulthard og Häkkinen, og bag dem Schumacher på en femteplads. Selvom man da godt kan ærgre sig lidt over, at Häkkinen ikke fik sin fjerde førsteplads i træk, så må man være godt tilfreds med resultatet, så længe Schumi starter BAG Mika..... |
||||||||||||||
|
Mikas kommentar efter kvalifikationsløbet: "Jeg var ikke helt tilfreds med bilens måde at køre på til kvalifikationsløbet i dag, da den havde en tendens til understyring. Senere fandt Holdet en set-up error, som var grunden til problemerne. Selvfølgelig gør det tingene lidt sværere at starte løbet fra anden række. Hvis ikke Trulli's spin-out havde resulteret i gule flag, havde jeg nok taget førstepladsen. I morgen vil vejret spille en stor rolle for resultatet, men vi har kørt en hel del både under våde og tørre omstændigheder her i Silverstone, og jeg ved, at vi har et godt set-up uanset hvad". |
||||||||||||||
|
Selve løbet: Schumacher viste endnu engang, hvor farlig han kan være for sine omgivelser, da han pressede sig op på siden af Häkkinen. Heldigvis blev det kun Schumi, som tabte terræn, da Häkkinen nægtede at give sig, så Schumi var tvunget til at sætte farten ned, da han ikke kom nogen vegne ved at køre rundt ude i det våde græs (tænk engang, hvilken overraskelse!), hvorefter han fandt sig selv blive overhalet af flere, og derfor endte på en fortjent 8. plads. Barrichello, Frentzen, Coulthard, Häkkinen, Ralf Schumacher og Button kørte hurtigt fra de andre. Schumi lå bag ved Villeneuve, og fik ikke nogen mulighed for at passere ham. Da fronten havde lagt en afstand på over 20 sekunder til Villeneuve og Schumi, begyndte de forskellige biler at tage deres eneste pit stop (enkelte havde to pit stop). Mika havde nogle problemer med bilen under det meste af løbet, hvoraf ét blev fikset i pitten, som gjorde det muligt for ham at køre en smule hurtigere dérefter. Coulthard overhalede Barrichello i lap 31 i flot stil og tog således føringen. Häkkinen lå cirka ti sekunder bag Coulthard, og blev "skarpt" forfulgt af Schumi, som dog ikke kunne følge med de sidste 15 laps. Häkkinen kørte ca. ét sekund hurtigere pr. lap, og afstanden til Schumi nåede næsten op på tyve sekunder, men løbet var desværre ikke langt nok til, at han kunne nå Coulthard. To-tre laps mere, måske... Men Mika kom i mål blot 1,47 sekund efter vinderen, som atter engang blev Coulthard. Coulthards anden sejr i Silverstone i træk. På trods af Ferraris effektive, omend anderledes, strategi, syntes Schumacher ikke at være i stand til at køre sig til en bedre tid ej heller plads end 3. plads, og havde Barrichello ikke kørt ud af GP'et, og havde Frentzens gearkasse ikke svigtet, ville han sikkert have endt med en 5. plads. Frentzen var tvunget til at få skiftet systemet ud, og kom derfor i mål 6 laps efter Coulthard. |
||||||||||||||
|
Mikas kommentar efter løbet: "Starten afgjorde resultatet af løbet, og desværre mistede jeg grebet, da jeg accelererede. Jeg havde et problem med min bil i morges under opvarmningen, som betød, at jeg ikke fik meget tid på banen, og vi var ikke i stand til at færdiggøre de sidste justeringer med vores race set-up. Resultatet blev, at jeg ikke var tilfreds med balancen i bilen under løbet. Vi lavede en mindre ændring under pit stoppet, og jeg var i stand til at køre lidt hurtigere, men vi havde brug for mere end dét. Bilen gjorde dog fremskridt hen ad slutningen af løbet og fik derfor et bedre vejgreb, og der var ingen trafik foran mig, så jeg var i stand til at formindske Davids forspring". |
||||||||||||||
|
Sidste år kørte Schumi galt ved Stowe-svinget, men brækkede heldigvis kun et ben, og løbet blev udsat 40 minutter. Mika tog føringen og stak af fra sine konkurrenter straks efter starten, men efter det første pit stop fik han problemer og måtte vende tilbage til pitten allerede i den følgende lap. Så skete det ufattelige; hans ene dæk rullede af midt i et sving, men han kom heldigvis ikke noget til, og kørte med tre dæk tilbage til pitten. Han stoppede af åbenlyse grunde, og Coulthard vandt. |
||||||||||||||
Australien 12.3. Brasilien 26.3. San Marino 9.4. Spanien 7.5. Europa 21.5. Monaco 4.6. Kanada 18.6. Frankrig 2.7. |
||||||||||||||
Østrig 16.7. Tyskland 30.7. Ungarn 13.8. Belgien 27.8. Italien 10.9. USA 24.9. Japan 8.10. Malaysia 22.10. |
||||||||||||||
Mika Hans karriere Billeder Billeder 2 Billeder 3 Billeder 4 |
||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||
Disney Steen og Stoffer F1 Gifs Baggrunde Linier Midis Film Elverfolket Mig Links Hjem Gæstebog E-mail mig
|
||||||||||||||