|
|
|
|
Jeg er født i Syd-Korea i 1976 og adopteret af mine danske forældre som 3-årig i November, 1980. Jeg voksede op i Svenstrup i huset, som mine forældre har bygget, indtil de blev skilt i 1990. Derefter flyttede vi (min mor, min storebror og undertegnede) ind til Korsør, en lille by på Sjællands vestkyst. Efter 9 år i folkeskolen fik jeg min eksamen, fortsatte på Gymnasiet, og flyttede til Finland derefter. Her har jeg boet lige siden sammen med min finske kæreste, Vesa. |
|
I DK arbejdede jeg som bartender i Slagelse, indtil jeg flyttede nordpå, hvor jeg fortsatte som bartender-assistent i lidt over et år. Derefter fik jeg et seks måneder langt job i arkivet på Sibelius Museet i Åbo, men nu bruger jeg det meste af min tid på at lave web sider for firmaer, og ind i mellem arbejder jeg også for ModelBoom i Helsinki. |
|
Jeg elsker at sove, svømme og arbejde med min elskede computer; forbedre hjemmesiden, skrive/læse e-mails, surfe nettet tyndt eller chatte til jeg falder om. Jeg nyder også at læse en god bog, og hvis du er en bogorm ligesom jeg, så vil du måske få glæde af at trykke HER! Når jeg chatter, bruger jeg som regelt ICE chatten; channel Busser eller channel JemAndTheHolograms, som du kan finde HER! (møder du en Busser i ICE, så er det mig, da mit handle kræver et kodeord) men du kan også være rigtig smart og vælge at downloade REX programmet, som gør det mere enkelt at chatte i ICE. Mit ICQ nummer er 9321006. Hvis du ikke har ICQ, SÅ TAG OG FÅ DET! |
|||||||
|
Og endelig kan du se, hvordan jeg, min familie og nogle af mine venner ser ud HER! | Kasper og Mies bryllup | Turen til Luosto | Gensynsfesten med folkeskoleklassen | Ture til Kiel og andre fester | Midtfynsfestival 1994 og 95 | Athen 1995 | MERE SENERE..... |
|||||||