JEG BEHANDLER ALLE MINE KNÆGTE SOM SMÅ UARTIGE SKOLEDRENGE!

Jeg optræder som den strenge skolelærerinde som ikke tåler ballade i timerne Mine elever skal skifte til deres skoleuniform før de må betræde "klasseværelset" som jeg har indrettet med skolepult og en rigtig tavle. Skoleuniformen består of korte bukser og en lille sømandsbluse. De skal også bære små hvide halvstrømper og sko med remme. De ligner lige præcis det jeg Ønsker, nemlig en skoledreng.Selv er jeg iført en stram nederdel, snørrestøvler og en hvid bluse som er flere numre for små. Det får mine store bryster til at presse faretruende mod det tynde stof.Jeg ved også at man tydeligt kan se mit røde læderkorset indenunder. Naturligvis har jeg sorte nylonstrørnper på, og da min nederdel er så stram, kan man høre strømper gnide mod hinanden mellem mine lår når jeg går. Min påklædning ophidser naturligvis mine elever, men de kan lige prøve at vise det. Eleven skal føle at han rigtig er kommet i skole. Derfor giver jeg dem lektier for, som de så skal høres i. Jeg kan f.eks. give dem et langt salmevers som de skal lære udenad, eller de får opgaver oppe ved tavlen. Mens de skal sidde og lære lektien, sørger jeg får at de hele tiden kan se og høre mig når jeg går frem og tilbage på mine høje stilletter. Det virker selvfølgelig enormt distraherende, og det er sjældent de når at lære deres lektie. Når jeg mener de har haft tid nok, kalder jeg dem op til tavlen for at kontrollere om de har været flittige. Naturligvis kan de ikke deres lektie, og så får de et par på kassen. Dernæst får de en chance til, for at lære det de har fået besked på. Næste gang nøjes jeg ikke med hånden, men tager min pegepind til hjælp. Det er et glimrende redskab til afstraffelse, og så sætter det vidundelige blodrøde mærker. Men den værste straf for eleverne er, når jeg lægger dem over knæet for at give den en regulær endefuld. først gør jeg dem klart hvad jeg har i sinde at foretege mig. Jeg tager langsomt min nederdel og bluse  for ikke at krølle dem. Nu står foran dem, kun iført læderkorsettet, strømper og støvler. Jeg har ingen trusser på, det bærer jeg aldrig. Dernæst hiver jeg fat i eleven og trækker hans korte bukser ned om knæhaserne. Prøver de at gøre modstand er jeg heldigvis en stærk kvinde som nok skal forstå at tumle sådan nogle knægte. Men med bukserne nede om haserne er de nogle ynkelige pjok. Jeg sætter mig på min stol og vipper ham ned over knæet. Jeg holder ham fast, mens han prøver at undslippe mit faste tag. Det hjælper ikke, jeg er den stærkeste. Jeg giver mig god tid før jeg begynder på at smække ham. Jeg mærker på hans runde hvide røvbalder, og er tilfreds med synet. Min hånd blider forsigtigt hen over røog når han mindst venter det, falder de første smæk. Det giver et ryk i ham, da min hånd sætter det nydeligste of tryk. Jeg bliver ved, indtil at røven er helt lyserød. Han jamrer sig godtnok, men det opildner rnig bare til at fortsætte. Jeg er først tilfreds når røven er højrød og eleven tigger om nåde. Måske forbarmer jeg mig over ham, og sætter ham i skammekrogen resten of timen. Stadig med bukserne nede om knæhaserne må han humpe over i krogen. Han får ikke lov til at trække dem op, men skal stå med dem nede, så røven er bar. Der kan heller ikke blive tale om at gå i gården, som det hedder. Ham må pænt blive i krogen indtil jeg giver lov til andet. Og det gør jeg sjældent. Jeg kan godt lide at sidde og betragte dem mens de skammer sig. Det er heller ikke sjældent at jeg venter så længe at de skal tisse. Jeg ved det meget ydmygende ikke at få lov, når man skal. Jeg kan se på deres trippen, at de ikke kan holde sig ret meget længere. Han tigger om lov til at gå og gør anstand til bare at gå. Men pegepinden får ham på andre tanker. de opfører sig akkurat som små drenge bør gøre. Han græder of skam da de første strint rammer væggen. Men det har jeg et middel imod. Hurtigt går jeg over og trækker bukserne op på plads, så de tisser i bukserne istedet for. Nu ligner de for alvor små skoledrenge. De får ikke lov til at slippe endnu. Nej, de får lov til at gå hen til tavlen og skrive 100 gange: JEG MÅ IKKE TISSE I BUKSERNE. Det tager lang tid, og især når de har våde bukser på.