Thorkild Dalsgaards hjemmeside - Bjørnsholm  -  Amtets brev af 13. 3. 1664 - Strandby, Bjørnsholm og Mallesammenlægges?   Ældste kilder   Høringen i 1664 - Bjørnsholm, Malle, Strandby - samme præst?


Landsarkivet for Nørrejylland (LAN):  LAN C2 189

Amtets brev af 25.5 1664

Næst al selvbegærlig [ønskelig] velstands flittigste ønske, nemlig taksigelse for bevist gode, og min stedse redebonne tjenestes velvillige tilbydelse

ærværdige hr. biskop, synderlig tilforladendes gode ven. Jeg fremsender ham herhos svar fra alle de interesserende angående Strandby og Bjørnsholm med Malle sogne, deres tilhobeføjelse af én præst at betjenes, tillige med hr. Mathises indlæg og tvende hosføjede gamle originalbreve, som han er begærendes ham igen at må tilstilles (derhos følger også kongebrevet, thi det vil indføres). Beder gerne, han ville lade sig behage derom at formere vores underdanigste erklæring; så vil jeg siden udi København eller på vejen, når jeg derom ansøges, hans mening gerne med subskribere [underskrive], eftersom tiden falder mig alt for kort derom med hverandre at konferere ydermere, formedelst jeg agter, om Gud vil, at rejse fjerde pinsedag, og hr. Mathis har nu at haste formedelst hr. Isach, hans dødelige afgang, at hans majestæts nådigste vilje inden de seks ugers forløb kunne fornemmes. Imidlertid har jeg skrevet Axel Juel til (som begærede at vide mit råd, om de ikke straks skulle kalde), at det var rådeligt, kaldet blev opholdt, indtil hans majestæts vilje derom var kundgjort, som vel kunne ske inden de seks ugers forløb, så de dog tidlig nok kunne kalde, dersom sognene skulle blive uden nogen forandring.

Mig synes udi erklæringen vil indføres:

1. Vejens længde imellem de tre sogne , som bispen selv bedst er bekendt.

2. Trend å's besværlighed ved højvande at // overkomme, som dog sjælden sker.

Disse to første punkter, som af de interesserende obijceris [objicere = indvende], gøres ikke alene til intet derved, at mange præster har jo så lang distance imellem deres sogne, ja end længere. Dersom og Trend å kunne engang forhindre uformodentlig overfarten, forhindres dog ikke gangstien ved møllen, og en vogn at holde udi beredskab på den anden side. Men idet hr. Mathis sig erbyder at holde en kapellan, som endeligen synes at ville fornøden gøres, forekommes derved ikke alene de tvende første punkters besværlighed, men endog alle de inconveniser [ulemper], som deraf kan flyde, med de syge at besøge og andet.

3. At foregives hvert sogn at ligge udi sit herred, det gør ingen difficultet [vanskelighed], og findes således på mange steder.

4. Item at der blev tvende enker at give underholdning, og

5. tvende præstegårde at betale bygning af. Det angår hr. Mathis selv og er ham alene til besværing imod den fordel, han kan have, dersom alle tre sogne bliver annekteret.

6. Foregives ydermere af de interesserede, at udi Bjørnsholm og Strandby sogne, hvor der udi begge sogne er herregårde beliggendes, ville forårsages dispute, hvilket hovedsognet af begge skulle være. Men eftersom Bjørnsholm har altid været hovedsognet, så bliver det og vel derved, at det har de første stemmer, når kald sker; det øvrige angåendes, da siger ordinansen, hvorledes dermed skal forholdes.

7. Fornemmeligen er at agte, at ingen af adelen haver jus patronatus til nogen af de tre kirker, som begæres at må blive annekteret // men at højheden er endnu hans majestæt reserveret, hvorfor det ingen billigen kan være præjudicerligt [til skade], dersom hans majestæt sig nådigst lader behage supplikanten hr Mathis Villumsen at forordne til sognepræst for alle tre sogne, nemlig Bjørnsholm som hovedsognet, Strandby næst hovedsognet og Malle sogn, efter at hr, Isach forrige sognepræst nu ved døden er afgangen, og samme sogne dog tilforn har været annekteret, og Strandby sogn alene er et hel ringe kald. Med videre bispen selv synes at kan fratages og tilsættes.

Befalendes ham med sin kæreste samt børn og ganske hus udi guddommelig varetægt til al bistandig velgående, forbliver jeg stedse

Aalborghus den

Hans ærværdigheds

27. maj 1664

beredvilligste tjener

med stor hast

Offue Juel

 

mpp


Informationerne her er venligst stillet til rådighed af Karl Nielsen, Ranum, 
forfatteren til bl.a. Omkring Bjørnsholm, Krejls Forlag, Løgstør 1984, ISBN 87-981575-0-7

Thorkild Dalsgaards hjemmeside - Bjørnsholm  -  Amtets brev af 13. 3. 1664 - Strandby, Bjørnsholm og Mallesammenlægges?   Ældste kilder   Høringen i 1664 - Bjørnsholm, Malle, Strandby - samme præst?