PELS

• Pelsindustrien

• Levevilkår

• Drab og pelsning 

• Markedsføring  

• Naturfolk 

• Pelsindustriens status

• Links  

• Noter

Pelsindustrien

Pelsindustrien dræber hvert år ca. 50 millioner minke, ræve, chinchillaer, kaniner, hunde, katte og sæler for at tilfredsstille pelsbæreres forfængelighed. Disse dyr opdrættes på intensive fabrikslignende pelsfarme eller fanges med fælder i naturen. 

Det er åbenbart, at vi ikke længere har behov for at bruge pels, da der i dag eksisterer en lang række alternativer, såsom gore-tex, falsk pels og stilfulde plantefibre til at beskytte os mod vind og vejr.        

Levevilkår

De dyr, der er så uheldige at leve på en moderne pelsfarm lever under forhold som i ringe grad tilgodeser deres instinkter og velfærd. Dyrene holdes i lange rækker af små trådbure. Minke og ræve er, til trods for mere end 80 års pelsfarmning, stadig essentielt vilde dyr, men holdes til trods for dette i bur¹. 

Mink er meget aktive amfibiske dyr, som hver dag rejser mange kilometer i det fri, hvor de jager, svømmer og bygger reder. De er af natur enspændere og bevogter årvågent deres territorium, som kan spænde over store arealer. Det giver derfor store velfærdsproblemer for dyrene at holde dem i bure, som blot måler 0.8m x 0.4m x 0.2m.²

Ræven er ligeledes et vildt dyr, som kan leve enten i flok eller alene på et territorium, der dækker 800 til 6000 hektar. Til trods for dette henslæber ræve på pelsfarme deres liv i trådbure på 1m x 1.1m x 0.7m.³ 

Disse levevilkår udmønter sig typisk i unormal adfærd. Dette kan bl.a. være pelsbidning (selv destruktiv adfærd), endeløs cirkulation, hvalpedrab, apati og burbidning^4. Sådanne stereotypier er udtalte hos 10-20% af dyrene, men de dyr som reagerer med passivitet kan samtidig være de som lider mest, da de intet udløb får for deres frustration⁵. At bekæmpe stereotypier gennem avlsarbejde har heller ikke kunne reducere problemet⁶  

Pelsindustriens egne konklusioner om disse problemer synes at være utilfredsstillende. Vivi Pedersen forsker ved Zoologisk institut skriver bl.a.: "Stereotypier har længe været betragtet, som tegn på dårlig velfærd. Man er nu ved at ændre denne opfattelse, da dyr, der stereotyperer, menes at bruge denne adfærd som en tilpasningsmekanisme."⁷. Med denne logik ville menneskelige reaktioner på ubærligt psykisk pres, såsom neuroser og psykoser også kunne regnes for tegn på god tilpasningsevne og høj velfærd.   

Drab og pelsning

Mink dræbes sædvanligvis ved gasning eller dødelig indsprøjtning. Gasning, som er den hyppigst anvendte drabsmetode, gør minkens død langsom og smertefuld, da den pga. sin evne til at dykke kan holde vejret i mange minutter⁸. For pelsfarmeren drejer det sig dog udelukkende om ikke at beskadige minkens pels, som er hans fortjeneste.

Ræve bliver oftest dræbt med elektrisk stød. Dette udføres konkret ved at elektroder fra et 12 V batteri forbindes til rævens mund og anus. Til tider dræbes ræve ved kølleslag, som brækker deres nakke eller de klemmes ihjel mellem to planker^9,10. 

Disse drabsmetoder er ikke lavet ud fra et hensyn om at give dyrene en human død- men de sikrer, at pelsene ikke bliver skadet. Når dyrene er dræbt, bliver de pelset, mens de stadig er varme. Ved gasning kan det ske, at enkelte dyr ikke er døde, men blot bedøvet, hvorfor det er muligt at de vågner under pelsningen.  

Markedsføring

Pelsindustrien forsøger at markedsføre deres produkter som glamourøse og naturlige.

Sandheden om pels naturlighed er, at pels i sin naturlige form hurtigt ville rådne og yde ringe beskyttelse mod f.eks. kulde. Derfor bliver pelsen forædlet med div. kemikalier, såsom formaldehyd og chrom. Pelsproduktionen udnytter også lave miljøstandard i andre lande og udsætter deres arbejdere for betydelige sundhedsfare. De meste pelsværk bliver således produceret i asiatiske lande¹¹. Om arbejdsforholdene på en pelsfabrik i Kina, som er det primære forarbejdningsland for vestlige pelsprodukter, skriver Dansk Pelsdyravl: "De ansatte på fabrikken arbejder i lange perioder op mod 12 timer hver dag. De er på akkordløn...Arbejdsmiljøet på fabrikken overholdt langtfra danske arbejdsmiljøregler. Udover at alle sad tæt og arbejdede, var luften fyldt med mink og rævehår, samtidig med at der var alt for varmt i lokalerne. Mange af fabrikkens ansatte bor også på fabrikken i 16 mands stuer, så der er ikke meget privatliv for den enkelte"¹².

Det er i mange lande, bl.a. Danmark blevet påtalt eller forbudt pelsindustrien at markedsføre deres produkter som miljøvenlige¹³  Pelsindustrien har ikke selv produceret nogle undersøgelser af deres produkters miljøbelastning - fra vugge til grav. Animal Welfare Institute i USA udførte netop en sådan undersøgelse og kom til det resultat, at kunstpels var mere miljøvenligt end både fældefanget pels og farmet pels. Forskellen i energiforbrug på farmet pels og kunstpels var således 7845800 BTU (British Thermal Units", hvilket ca. svare til 261.5 liter benzin¹⁴. 

I takt med at offentligheden erfarer, hvilken pris dyr betaler for pels har flere og flere valgt at vende dette produkt ryggen. Drømmen om en minkfrakke er mange steder lige så død, som de 80 dyr der skal til at lave den. 

Den glamour som modeverdenen engang kastede over pelsproduker er i dag forsvundet som flere og flere skyr pels. I dag nægter bl.a. Annaliese Braakensiek, Tyra Banks, Cecilie Thomsen, Christy Turlington, Cindy Crawford, Emma Sjøberg, Georgio Armani, Calvin Klein, Stella McCartney, Donatella Versace, Oleg Cassini, Vivienne Westwood, Ralph Lauren og Donna Karan at bære og arbejde med pels.

Dette har presset pelsindustrien til at tilbyde gratis råmaterialer til de få, som stadig vil bruge det, ligesom SAGA tilbyder alle designere gratis uddannelse i buntmageri i Danmark. Alligevel er pelssalget faldet med ca. 40% i det seneste årti¹⁵ og antallet af pelsfarme i Danmark faldet fra 5217 til 2553¹⁶  

Naturfolk

Pelsindustriens andet markedsføringskneb er at slå på pels (bl.a. sæl) som livsgrundlag for nordatlantiske fangerkulturer i Grønland og Canada. De som profiterer på sælfangst er dog pelsindustrien og ikke fangerne, da blot de modtager en brøkdel af det beløb, som pelsene sælges for. Designere og industri udnytter oprindelige folk i stedet for at hjælpe dem via fair trade. Great Greenland, som er Grønlands største pelsproducent, udtaler bl.a. at: "skindene ikke har markedsværdi, men er en socialt tilpasset værdi. Fangerne får en pris for deres skind som de kan leve af - en form for socialhjælp"¹⁷

Ydermere er ganske lidt af den pels, der markedsføres med denne strategi rent faktisk fanget af naturfolk. Mindre end 1/10 af al pels på det internationale marked stammer således fra indfødte fangere. I dag er sælfangst en gigantisk kommerciel industri som fortrinsvis praktiseres af professionelle fangere. 

Paul Hollingsworth talsmand for Native/Animal Brotherhood udtaler: "I 300 år har oprindelige folk pelsindustriens marionetter. Pelsindustrien tog vort land, vor kultur og vore brødre- dyrene. Engang var vi et med Moder Jord og alle hendes skabninger. Det er på tide vi hører dyrenes stemmer i stedet for at handle med deres blod. At argumentere for, at et forbud mod pelshandel vil skade indfødte, er latterligt. Vi er allerede skadet på mange måder og niveauer. Naturfolk har sat fælder langt før den hvide mand kom, men vor kultur afhænger ikke af dette. Den er rig og varieret".

Endeligt må man stille sig selv spørgsmålet om en kulturel praksis bør beskyttes, selv når denne bygger på moralsk forkastelige handlinger. Ville vi f.eks. forsvare slaveriet i USAs sydstater, hvor det var en hjørnesten i den lokale kultur og mange blev skadet ved dets forbud? Hvis vi accepterer det ene, må vi være konsekvente og også accepterer det andet.   

Pelsindustriens status

Pelsindustrien er i krise og har været det længe. Trods mange forsøg på at genoplive industrien synes dette ikke at ville lykkes. Ikke alene køber oplyste forbrugere ikke pels, men flere lande implementerer i disse år lovgivning, som forbyder eller begrænser muligheden for pelsfarmning. Disse lande er bl.a. Holland, England, Skotland, Wales, Østrig, Norge, Sverige og Schweiz. 

Samtlige af disse forbud er baseret på de samme konklusioner, der alle omkredser pelsdyrs ringe velfærd i et farmmiljø. Følgende er et uddrag fra nogle af de rapporter som er udarbejdet for forskellige landes regeringer og senere har ført til forbud:  

England: Farm Animal Welfare udarbejdede deres rapport i 1989, hvori det bl.a. hed: "FAWC anser ikke pelsdyrsopdræt som et acceptabelt erhversalternativ, som det praktiseres i dag. Vi har bestemt ikke at udarbejde retningslinier for dyrevelfærd for ræve og minkfarmning, for at undgå at give erhvervet den accept, som officielle retningslinier ville indebære."¹⁸

Sverige: Sveriges Veterinærmedicinske selskab konkluderede: "Minkene kan ikke tilfredsstille alle sine adfærdsbehov. Stereotypier er almindlige...Dyrebeskyttelsesproblemet indenfor ræveholdning er store i nu forekommende burtyper..."¹⁹

Norge: Det norske råd for dyreetik skrev i 1994: "Etikudvalget peger på, at pelsdyropdræt drejer sig om rovdyr med en begrænset grad af domesticering, som placeres i små stimulifattige trådbure, hvor dyrene ikke får udløb for meget 
af deres naturlige adfærd [...] stereotyp adfærd, frygtreaktioner og hvalpedrab (tyder) på at dyrene er utilpassede i miljøet. Lægger man vægt på dyrenes ve og vel, er det etikudvalgets opfattelse, at de driftsformer der anvendes i dag ikke kan forsvares. De bør derfor afvikles."²⁰

Danmark:  Det etiske råd vedrørende husdyr, under landbrugsministeriet, fastslog i 1989, at rævefarmning er etisk uacceptabelt. Alligevel er ingen dansk lovgivning vedtaget. I rådets udtalelse hed det bl.a.: "Det er rådets opfattelse, at rævene generelt ikke befinder sig godt i fangenskab. Enten ignorerer dyrene menneskeligt nærvær, udviser stereotyp adfærd og uafbrudt kradsende eller de står med bagkroppen lodret i et hjørne af buret og kæben presset ned i netgulvet med alle tegn på frygt, i et forsøg på at undslippe. Også den tilgængelige etologiske litteratur understreger, at farmræve, som de holdes i dag, som hovedregel er frygtsomme og apatiske og ofte har en abnorm adfærd."²¹

Holland: "Det er åbenlyst [...] at de problemer, som er blevet afdækket, er af en så alvorlig natur at rævefarmning i sin nuværende form, bør anses som uacceptabelt." ²² Senere er også minkfarmning blevet forbudt i Holland, og udfases nu. 

Link

• Anima
• CAFT- coalition to abolish the fur trade
• CAFT- Sverige
• Fur is Dead
• Furshame
• Stella McCartney fur farm exposé- Undercover optagelser af arbejdspraksis på en rævefarm. 
• WSPA- omfattende rapport om pelsfarmning.
• HSUS- Rapport om den omfattende handel med hunde og kattepels.

•  

• Kontakt SEBD for mere materiale om Pelsdyravl.

Noter

1: Dr. A. J. Nimon: "The Welfare of Farmed Mink and Foxes in Relation to Housing and Management. Cambridge University 1998.

2: Ibid

3: Ibid

4: Mason, G.J: "Individual Variation in the stereotypies of Caged Mink. PhD Thesis, University of Cambridge, 1992. 

5: Bont Voor Dieren "Summary of the reactions from the experts consulted by Bont Voor Dieren on the reports of Wiepkema", 1994.

6: De Jonge, G. "Beperkt voeren lijkt de belangrijkste van stereotoep gedrag. De pelsdierenhouder, 1994. 

7: Pedersen, Vivi: "Forbedret miljø hos farmræve kræver kun små æændringer" i Dansk Pelsdyr Avl #5, 1994. 

8: Cooper, J.: "Determination of the aversion of framed mink (Mustela vision) to carbon dioxide", i The Veterinary Record, 1998.

9: Høyem, Tore: "Kjøtt og kjøttteknologi, i Matforsk 1996.

10: http://www.peta.com/mc/tv/fur.html

11: "Fra skind til mode af Copenhagen Fur Center, efterår 2000.

12: Dansk Pelsdyravl #11, 2000.

13: NSMPD "Päljdjur- fakta om farmade pälsdjur", 1996. 

14: Smith, gregory H.: "Energy study of real vs. synthetic furs." Fund for Animals, September 1979.

15: Humane Society of the United States: The Decline of the Fur Fashion Industry: Evidence of an Industry Coming Apart at the Seams, og "Oslo pels auktioner".

16: "Landbrug 1999". Dansk statestik 2000.   

17: Dansk Pelsdyravl # 4, 1993.

18: Citeret i "Det du bør vite om pels og pelsdyr" af NOAH, 2000.

19: Jönson, Göra, i Sveriges Landbrugsuniversitets Faginfo (SFFL) #11/93

20: Rådet for dyreetik (Norge): "Pelsdyroppdrett", 1994. 

21: Etisk råd vedrørende husdyr: Udtalelse vedrørende produktionen ad ræveskind" af 13 juni, 1989. 

22: Prof, Dr. P.R Wiepkema, Advice regarding the farming of fur animals in the Neatherlands, 1994.