Den unikke fortælleteknik
I Middelalderens Italien, var det kun anerkendt at skrive på de lærtes sprog, Latin. At skrive på folkemålet, italiensk var utroligt ringeagtet. Man kan sige, at det på en måde var Dantes
stolte mål at bringe sit sprog til ære og værdighed. Det kan vist ikke diskuteres, om han opnåede dette mål, da Dante blev for italienerne, hvad Homer havde været for grækerne, og Virgil for romerne - en folkehelt.
Det kan være lidt svært at beskrive Dantes skriveteknikker for mig, der ikke taler italiensk, men der findes mange gengivelser af Dantes unikke sprog og rim på dansk. For eksempel rimer Christian K. F. Molbech, i sin oversættelse, på præcis samme måde som Dante gjorde det.
Måden Dante rimede på, var hans egen opfindelse. Den metrisk meget svære Terzin, blev denne nye måde at rime på kaldt. Det virker således:
Han har en tre-liniet strofe. Den midterste linies rim forbinder sig til den følgende tre-liniede strofes første og anden linie:
"For mig jeg saa, o underfulde minde! / I lysets dybe, klare grund, tre ringe, / af omfang ens, med trende farver skinne. / Regnbuen lig, én syntes at udspringe / ved genskin af den anden, og tillige / de to den tredje som en ild frembringe."
Himl. 33. Sang L. 172
Grunden til at rime på denne måde, er igen tallet tre, som står for den himmelske treenighed.
Email: tkann@forum.dk
