Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!

Konklusion og afslutning


Konklusion
Hvad gør "La Commedia" til et unikt vært i litteraturhistorien? spurgte jeg i min problemformulering. Det er meget svært at komme uden om, at "La Commedia" er bygget unikt op. Dantes egen Terzin og talmystik danner den perfekte ramme omkring digtet. Indholdsmæssigt er det unikke i "La Commedia" det spil, der hele tiden kører mellem forskellige faktorer som himmel vs. helvede, liv vs. død, frelse vs. fordømmelse, kærlighed vs. had og kirke vs. kejser. Alle disse bliver sat op imod hinanden i et abstrakt univers på tværs af tid og sted. Det vil sige, at de medvirkende personer kommer fra forskellige tider og kulturer. Det gør, at man stadig kan hente meget i "La Commedia." Dantes overbevisninger, holdninger og ikke mindst digt er tidsløst. På samme måde er eventyr, sagaer, myter og sagn også brugbare i dag.

Afslutning
"La Commedia" beskriver helt grundlæggende det hvide i mennesket mod det sorte. Selv bliver Dante straffet fordi han har forbrudt sig imod den ægte kærlighed. "La Commedia´s" budskab er derfor, at der findes både hvidt og sort i mennesket - godt og ondt. De helt sorte bliver placeret i helvede for evigt, hvor de, der har syndet i mindre grad, må gå gennem skærsilden for at blive renset og ende i himlen. Denne livsanskuelse er helt basal. Moralsk ender mennesket i helvede som "synder," og i himlen som "renset." Vi har alle, i større eller mindre grad, en moral, der begrænser vores handlinger. På Dantes tid, middelalderen, blev denne moral opretholdt af denne slags "skræmmebilleder." Selvom Dante tydeligvis troede på Gud, mener jeg stadig, at man kan få meget ud af "La Commedia" selvom man ikke gør, da ikke alles moral i dag afhænger af tro. Man ender også i et helvede på jord, hvis man ikke lever efter den fælles moral vi har - etik.


Email: tkann@forum.dk