Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!

Dantes baggrund for at skrive "La Commedia"


Dante skrev til sin protegé 7*, at han havde til hensigt at skrive et allegorisk 8* læredigt der skulle handle om:

"Mennesket, fordi det, ved at udøve sin frie vilje, gør sig fortjent til at blive belønnet eller straffet."

Brev til Dantes Protegé

Selvfølgelig er det ikke tilfældigt, at Dante ville skrive om dette. Dante var i 1302 blevet forvist fra sit, tidligere ideal for materiel skønhed og hjemby, Firenze. Grunden til dette var, at Dante, der på grund af sit store talent som digter, havde opnået en kæmpe politisk status. Dante blev i år 1300 valgt som en af de 6 priorer, der stod i spidsen for Firenzes republikanske styre. Dante var politisk en af "De Hvide." Her kæmpede han mod "De Sorte," der efter 2 år besejrede "De Hvide." Dante og de andre "Hvide" ledere blev øjeblikkeligt forvist fra firenze - Det skulle vise sig, at Dante aldrig ville få sin kone eller Firenze at se igen. Nu stod Dante helt alene og sårbar over for livets fristelser i en dunkel skov, der helt tydeligt er et symbol på det syndige liv. Man skal dog ikke læse det som Dante, der står som den syndige. Dante er et billede på det almene menneske, der efter Dantes katolske tankegang er syndigt:

"Midtvejs på livets sti 9*, som vi skal træde, jeg fandt mig inde i en dunkel skov, fordi jeg fra den rette vej var veget. Ak, hvor det falder svært i ord at skildre, hvor denne skov var vild og tæt og tornet; endnu den vækker angst i mine tanker. Saa bitter er den fast som selve døden; dog for, hvad godt jeg mødte, at fortælle vil jeg nu tale om, hvad mer jeg fandt."

Hel. Prolog, L. 1-9

Dante fandt senere et fristed i Ravenna, hvor han levede af at give forelæsninger på byens universitet. Hans børn flyttede til ham, og han levede, med sine få venner tæt på livet, inden han i 1321, træt og udmattet, døde som kun 56 årig.

Ud over denne situation var Dante utrolig utilfreds med adskillelsen af kejser og pave. Ved Konstantins gavebrev, blev kejseren flyttet til Byzans (Istanbul). Dante kalder denne episode for "Den anden plyndring af træet." Her tænker han på kundskabens træ, som første gang blev plyndret, da de to første mennesker brød guds regel.


*7 - En protegé er en beskytter, der i dette tilfælde har været en velhavende person, der har holdt Dante kørende og nydt godt af hans talent!

*8 - Allegorisk er at skrive i billeder. En allegori er som et metafor, bare dybere og en større helhed.

*9 - Midtvejs på livets sti betyder at Dante er 35 år gammel, altså halvdelen af et normalt menneskeliv.


Email: tkann@forum.dk