Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!

VELKOMMEN
i
DRAGENS HULE

HEJ ALLESAMMEN!

Nej, ovenstående forestiller ikke mig, men mine bedste venner i hele verden - altså næstefter alle mine kærester - hm!
Det er Ulla og Anders, og til trods for at de er svenske, er de meget søde alligevel - sådan da!
til Ulla. Hun er helt vild med at få post, og du kan skrive hvad f... du lyster af diverse sprogblomster, for hun forstår ikke en hylende fis af det alligevel.
Du aner ikke, hvor glad jeg er for at kunne få lejlighed til at blotlægge mit privatliv, som jeg er helt sikker på, at hele verdens befolkning selvfølgelig er interesseret i.
Jeg er en gammel, ækel, cigarrygende drage, som elsker at blande mig i alverdens ligegyldige fortrædeligheder. F.eks. var min hjemmeside her aldrig blevet til noget, hvis jeg ikke havde haft den frækhed at kontakte den kedelige Svend, som har hjulpet mig ud over alle grænser. Tak for din indsats.
Det er også ham, der har styret mig ind i denne forunderlige verden på internettet, der hedder ICQ (I seek you). Her har jeg "selvfølgelig" også stukket næsen frem, fået mit eget kommunikationscenter, og har truffet en masse mennesker fra hele verden, som er mere eller mindre lige så småtosset, som jeg selv er. En del af dem, som mærkværdigvis nok har nogenlunde samme kringlede form for humor, "taler" jeg ofte med. Det er både udviklende, oplysende og spændende.
Jeg har tilladt mig at lave en lille version IN ENGLISH, som jeg bestemt ikke tror er så genialt udfærdiget, at nogen bliver det ringeste imponeret.
Udover selv at være ret kedelig, beskæftiger jeg mig en hel del med Odsherreds Amatørscene. Der kan man få mange gode timer til at gå, og det fremmer bestemt forståelsen af det såkaldte "socialt samvær", at omgås disse ligestillede - også halvsindssyge - personer.
I min fritid (!) som jeg har oceaner af (gab) sidder jeg og keder mig med at skrive festsange, som - såvidt jeg har hørt - gør stor lykke.
Jeg holder meget af at smovse i Cajun Food. Jeg går heller ikke af vejen for lidt småbidder midi-musik for de gamle, når jeg da ellers er vågen og i fuld vigør.
Jeg har søvn-apnø, og snorker, så man skulle tro, at jeg var ved at save alle Nordvestsjællands skove ned, såfremt jeg ikke havde haft min "snorkemaske".
Dette forhindrer mig dog ikke i at have en hemmelig yndlingskæreste/favourite boyfriend, som "vist nok" også tolererer mig.
Hvis du har lyst til at se billeder af familie og venner, er du meget velkommen.

SKRIV i gæstebogen Guestbook by GuestWorld eller SE, hvad andre tør skrive

TAK FORDI DU GAD KIGGE IND.
KIG SNART IGEN - ELLER LA' VÆR'!