Forskerne er uenige om størrelsen - nogle mener omkring 4,5 meter (som vist her) andre mener helt op til 8 meter. Vi har valgt den lille størrelse, fordi den "passer til" det kranium, man har fundet.

mystisk dinosaur med indbygget styrthjelm

Pachycephalosaurus Pachycephalosaurus var en kæmpe blandt "tyk-skallerne". Men vi ved ikke med sikkerhed, hvor stort dyret egentlig var, for man har nemlig kun fundet skallen (kraniet). De skeletter, man har fundet, har alle sammen været fra mindre familiemedlemmer og nære slægtninge, men vi har lov at gå ud fra, at de var nogenlunde ens bygget. Hovedet på Pachycephalosaurus måler 60 cm i længden, og ud fra det kan man beregne størrelsen på resten af dyret med en en vis sikkerhed. Den høje kuppel på toppen af hovedet består af omkring 25 cm tyk, massiv knogle. Det har været nogle ordentlige skaller, den har kunnet smække med sin indbyggede styrthjelm. Pachycephalosaurier har måske kæmpet mod hinanden ved at knalde hovederne sammen på samme måde som fx geder (især bjerg-geder) gør i vore dage. Fordi Pachycephalosaurus er den største af sin art, er det den, der har givet navn til familien: Pachycephalosaurier. Men Pachycephalosaurus var ikke kun den største, den var også den sidste i familien. Da Kridttiden endte, var de alle borte sammen med alle andre, store dinosaurer. Mål og vægt Forskerne er temmelig uenige om, hvor stor Pachycephalosaurus egentlig var. Da man kun har fundet rester af kraniet, er der i høj grad tale om gæt, når det gælder længde og vægt. Nogle regner med, at Pachycephalosaurus har været omkring 4,6 meter lang - andre gætter på mellem 5 og 8 meter. Vægten har vi ikke mange muligheder for at beregne særlig godt. Nogle forskere gætter på helt op til 2 tons, men det virker en smule usandsynligt. Udseende og levemåde Pachycephalosaurier var to-benede planteædere. De havde fem fingre på hver hånd og tre-tåede fødder. Indertåen ("tommel-tåen") var ganske lille i forhold til de to andre. Halen (på dem vi kender) var lang og temmelig tyk. Pachycephalosaurier har sandsynlighvis været forholdsvis sjældne. Vi kender dem hovedsaglig fra fund fra den sene Kridttid (for 71-65 millioner år siden) i Nordamerika og det centrale Asien. Men man har faktisk fundet en enkelt art, Yaverlandia, i det sydlige England i klipper fra den tidlige Kridttid for omkring 140 millioner år siden. Mange forskere tror, at Pachycephalosaurer har levet nogenlunde som bjerg-geder gør i vore dage. De kan godt have udfyldt den samme plads i naturen. Sandsynligvis har de levet i små flokke, og hannerne har kæmpet om magten ved at tage tilløb og banke hovederne mod hinanden for at finde ud af, hvem der var den stærkeste. Hvor og hvornår Pachycephalosaurus levede i det landområde, der i dag er Nordamerika og i det centrale Asien (Mongoliet) i Kridttiden for omkring 71 til 65 millioner år siden. Et fund i England er meget ældre og viser, at arten kan have været mere udbredt, end vi har kendskab til i dag. Tids-linje - millioner år siden: 250 . . . . . 200 . . . . . 150 . . . . . 100 . . HER 65 . 50 . . . . . NU (- - - - - - - - - - dinosaurernes tid - - - - - - - - -)                 Pachycephalosaur-familien "Ben-hovederne" eller "tyk-skallerne" var sære to-benede dinosaurer med enormt tykke hoved-skaller, som måske har været en slags styrthjelme, når hannerne kæmpede ved at støde hovederne sammen. De tilhørte en under-familie af Ornithopoder - altså dinosaurer med de såkalde fugle-hofter. De tykke hovedskaller fik dyrenes pande til at se ret høj ud, og rundt om kuplen sad flere ben-knolde og ben-torne - næsten som en fint ordnet frisure omkring et stort, bart hoved. Forskerne er dog uenige om, hvorvidt de har banket hovederne sammen, sådan som bjerggeder fx gør det, eller om de bare har skubbet til hinanden eller stødt hovederne ind i modstanderens krop. Men skelettet af de mindre arter viser i al fald, at de godt kunne optage et kraftigt stød uden at skade hjernen eller rygmarven. De gik på to ben med ryggen næsten vandret, og det er sandsynligt, at de har brugt halen som støtte, når de stod stille. De havde sandsynligvis gode øjne og en skarp lugtesans, men de har ikke været særlig hurtige. De spiste blade, frø, frugter og måske insekter. Nogle arter havde skarpe tænder, og det kan godt tænkes, at de har spist noget helt andet. De levede i bjergene, måske i flokke, som blev ledet af en stærk han. De mindste arter var på størrelse med høns, mens de største måske blev op mod 8 metet lange. Det er muligt, at de har udviklet sig fra de samme forfædre, som de hornede dinosaurer.

Tilbage til Planteædere