Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!
Startsiden

Fck

Lidt om mig selv

Ørkenens sønner

Spil

Linie 3

Anmeldelser af computerspil

Dinosaurer

World trade center

Tivoli

 

Iguanodon


Iguanodon ("Leguan-tand") var en stor, tung ornithopod, som var meget talrig på sin tid, hvilket var den første halvdel af Kridttiden. Den fik navn efter de takkede, rillede tænder, der ligner dem hos nutidens leguaner, blot større. Iguanodon afskar planter med sit hornnæb og tyggede dem med kindtænderne, med en bestemt glidende kæbebevægelse. Den havde hænder med fem fingre, som var yderst specialiserede. På hver hånd var der en spids tommelfinger, tre midterste fingre med "hove" og en modsættelig femte finger.

Iguanodon var sandsynligvis en fredelig planteæder, der kunne stå og gå enten på baglemmerne eller på alle fire. Unge dyr, som havde relativt korte arme, gik nok normalt på to. Men voksne individer havde længere, stærkere arme og kan derfor have sænket forkroppen for at hvile på de tre hovbærende mellemfingre på hver hånd, f.eks. når de skulle drikke eller æde af lavtvoksende padderokker. Enkelte fodspor tyder på, at vokne undertiden også gik på alle fire. Dog viser de fleste af de fossile spor, som man tilskriver Iguanodon, kun aftryk af store, tretåede fødder. Iguanodon kunne stå længe på de lange, muskuløse baglemmer, når den skulle nå blade højt oppe i træerne. Når den gik på baglemmerne, må den have skudt hovedet frem og holdt ryggen og den stive hale næsten vandret. Iguanodon kan være stukket af fra store rovdyr ved at løbe på to. Men hvis den blev trængt, må den have forsvaret sig ved at slå ud med sine spidse tommelfingre. Det er næppe sandsynligt, at nogen kødæder ville have haft mod til at angribe en hel gruppe af Iguanodon, og de har formodentlig strejfet om i flokke. Et tegn på det er en gruppe fossile kadavere, som blev fundet tæt sammen i en udgravning i Tyskland. Forskerne antager, at en stor flok blev overrasket af en pludselig oversvømmelse og druknede.

Tilbage til Planteædere