Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!

Misforstå mig nu ikke. Jeg er skal stor tilhænger af samarbejde. Fordelene overgår stort ulemperne. Og hvis man samarbejder med de samme personer igennem længere tid, kan man genvinde mere og mere af sin selvstændighed, i takt med at man stoler mere på den man er sammen med. Det har noget med kærlighed at gøre. Ikke nødvendigvis den slags som har med romantik at gøre, det kan være kærlighed til det man laver. Hvis man brænder for noget og arbejder sammen med en som man tør vise sin kærlighed til, og som oven i købet har det på samme måde, kan resultatet ikke blive andet end skønt.

Jeg er overbevist om, at dette er en sandhed som bliver meget svær at modbevise. Jeg kan godt gøre det selv, men jeg synes nu alligevel, at tanken er for smuk til at ødelægge den.

Jeg er faktisk blevet afhængig af mine få udvalgtes samarbejde. Hvad enten jeg skriver en sang eller en novelle, eller hvis jeg dagdrømmer og skaber fantasier om store projekter som jeg aldrig får tid og råd til. I det sidste tilfælde er det som regel hjælp til at hive mig ned på jorden igen.

POST

HJEM