Virtuel Viden?

Problemformulering

Over halvdelen af danske husstande er udstyret med en computer, der kan give adgang til Internettet (IT i tal, 1996), og det er en del af regeringens erklærede politik, at Danmark skal være med i front på den informationsteknologiske udvikling. Dette kommer da også til udtryk i folkeskolen, hvor der de senere år er postet store beløb i anskaffelse af computerudstyr og efteruddannelse af lærere.

IT "…skal beskrives som en integreret del af alle fag, hvor det skønnes, det naturligt kan fremme arbejdet med fagets forskellige områder."(Læseplaner. 1995). Hertil kommer, at man som historielærer "…skal udvikle elevernes færdighed i at kunne søge og kritisk udnytte forskellige informationskilder." (CKF, 1994).

Eftersom jeg oplever at eleverne oplever det at søge informationer på Internettet som noget særligt spændende, og denne del af IT derfor kan fremme arbejdet med historiefaget (og andre fag), og da snart sagt hvem som helst med en server[1] og en telefonforbindelse kan oprette og udgive Internetsider, er det nødvendigt at arbejde kildekritisk med Internettet i folkeskolen.

Men den historiske metode kildekritikken kan let virke omstændelig for folkeskolens elever, og det er væsentligt allerede tidligt at præsentere dem for en kildekritisk tilgang til Internettets tekster (tekster er her bredt ment og anvendes også for internetsider, der primært indeholder lyd eller grafik), for at kunne anvende Internettet fornuftigt i undervisningen. Særligt er det et problem at udvælge kilder fra lange lister med kun kort beskrivelse af de enkelte kilder, det kan hurtigt blive et uoverskueligt arbejde.

Det er derfor mit mål gennem arbejdet med kildekritik på Internettet at udvikle et overskueligt værktøj, der kan assistere lærere og elever i en kildekritisk tilgang til Internettets spind af informationer.

Klassisk kildekritik er tidligere blevet udfoldet med henblik på nyere tilkomne medier; foto, film mv., men der er en væsensforskel mellem analoge og digitale kilder. Denne forskel vil jeg beskrive nærmere, og i forlængelse heraf udbrede kildekritikken til digitale billeder.

Indledning

I denne opgave indekseres og beskrives brugbare regler og systemer til en kildekritisk tilgang til kilder fundet på Internettet. Målet med dette er at kondensere eksisterende kildekritiske metoder til udvikling af en let tilgængelig metode til kildekritisk arbejde med digitale kilder repræsenteret på Internettet. Opgaven baserer sig både på klassisk trykte kilder (bøger), egne erfaringer, samtaler med personer, der har erfaringer med og holdninger til Internettet samt digitalt publicerede kilder fra Internettet. De digitalt trykte kilder er udvalgt efter de kriterier, som opstilles i opgaven, og visse kilder er således valgt fra undervejs i forløbet, til trods for at emnet endnu ikke er behandlet i større omfang – der eksisterer ikke en grundbog eller et større værk, og således heller ikke et værk med den modsatte opfattelse af problemet – mit arbejde får således karakter af en opsamling og vurdering af de eksisterende artikler. Eftersom Internettet er en størrelse i konstant forandring opfordres læseren til at følge links[2] fra http://www.netkrititk.subnet.dk/links.htm. Alle links på netkritik opdateres og testes minimum hver anden uge.

God fornøjelse!

Definitioner

I arbejdet med Internettet er jeg flere gange stødt på forskellig brug af danske såvel som engelske begreber, og jeg føler mig derfor nødsaget til at definere hvorledes disse begreber anvendes i opgaven.

Internettet ~ den via computer og modem[3] tilgængelige del af Internettet, også kaldet www (World Wide Web)

Internetside ~ en hvilken som helst tekst (med eller uden billeder mv.), der kan findes på Internettet under samme sidenavn

Web-sted ~ en samling af internetsider under samme domænenavn

Hjemmeside ~ privat internetside, typisk lavet for gruppe, enkeltperson eller familie

Hacker ~ person, der ulovligt tiltvinger sig dataadgang til en ellers lukket del af Internettet

Søgemaskine ~ web-sted, der anvendes til søgning efter specifik information på Internettet

Internettet

Internettet i undervisningen

Ifølge Steen Larsen findes "De informationer, eleverne har brug for, … på Internet i en form, der netop er søgbar for eleverne" (Larsen1997). Dette er en sandhed med modifikationer. Allerede fra eleverne starter i skolen, er Internettet anvendeligt til at søge efter informationer, der ikke er tilgængelige andre steder. Med forskellige portaler[4] er det muligt at arbejde konstruktivt med Internettet, samtidig med at man som lærer har en vis sikkerhed i at eleverne ikke havner på vildledende eller uanstændige web-steder. Men når undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger (Folkeskoleloven, §18) og indholdet skal knyttes til deres virkelighedsopfattelse og nutidsforståelse (CKF, 1994) og man er opmærksom på, at eleverne allerede tidligt hjemme eller andre steder har prøvet kræfter med det ’rigtige’ Internet, kan man ikke i skolen udelukkende lade eleverne arbejde med en udvalgt del. Derfor bliver informationssøgning og vurdering af fundne informationer (kildekritik) vigtig.

Internettet som medie – en karakteristik

Internettet er ikke en fast størrelse. Hver dag tilføjes, fjernes eller rettes mængder af data. Samtidig er Internettet ikke centraliseret; der er et par store centrale netværk, men Internettet, - som er et spind af computere tilsluttet hinanden, enten direkte eller gennem andre computere -, er stadig funktionelt, selv om et af de centrale netværk fjernes. Dette er i sig selv grundlaget for at Internettet opstod; det amerikanske militærs ønske om at kunne kommunikere over et fast net, der ikke kan ødelægges ved at ramme få, strategiske mål. Senere koblede særligt personer fra forskningsmiljøer sig på for at kunne kommunikere – elektroniske data kan overføres fra en maskine i den ene af verden til en i den anden – og de sidste 15 år er udviklingen gået i retning af et ’Internet for alle’.

569 millioner mennesker kan nu nås via elektronisk post – en stigning på 83% i forhold til 1999 (Skouboe, 2000), og det vil sige at disse 569 millioner mennesker har adgang til Internettet. Man skal dog være opmærksom på, at der er et antal gengangere blandt de 569 millioner – selv har jeg for tiden 3 aktive elektroniske postadresser – og selv om Messaging Online, der har fundet frem til tallet, har forsøgt at rense det for gengangere, er det reelle tal nok en anelse lavere.

Internettets indhold bærer da også præg af denne udvikling; pornografiske sider fylder meget i det samlede landskab og de fleste større producenter af varer har et antal web-steder, der er rene reklamesteder for deres produkter. Samtidig er der ingen der kender det eksakte indhold af samtlige Internetsider; de største søgemaskiner praler med at have indekseret op mod 20% af Internettets indhold, og selv om man søger på de 5 største søgemaskiner overlapper deres indekseringer i en sådan grad at man taler om at cirka 30% af Internettets sider er indekserede.

Som kommende historielærer ser jeg primært Internettets fagrelevante indhold som repræsentationer af kilder, der lige så vel kan findes andre steder, men der er dog kilder, der kun findes på Internettet, hvilket i sig selv er et udtryk for disse kilders karakter. Typisk er der tale om kilder med relevans til Internettet selv (Internetkilder om Internettet), endnu upublicerede kilder (eksempelvis forsknings-resultater) eller webcam[5]-billeder.

Både FN (http://www.un.org/) og amnesty international (http://www.amnesty.org/) har på deres hjemmesider informationer, der ikke eksisterer andre steder (96.7 & Jensen 1998), og disse kilder er naturligvis farvet af at være udtryk for de respektive organisationers synspunkter. Men med dette in mente er det altså muligt at finde kilder, der ikke er repræsenteret andre steder.

Til gengæld undergår de informationer, der findes på Internettet løbende forandringer; den side, man synes var rigtig god i dag, kan være væk i morgen. Derfor må en kildehenvisning til en web-adresse altid anføre datoen, og det er en idé at gemme en kopi af den pågældende side, som udskrift eller fil.

For en kildekritiker er den væsentligste forskel mellem kilder generelt og kilder på Internettet praktisk. Den kildekritiske metode overfor en tekst bliver ikke væsensforskellig fordi teksten er fundet på Internettet, men den praktiske tilgang til kilden bliver båret af det medie, der indeholder kilden. Til gengæld er der en række formaliteter, der er nødvendige at være opmærksom på, på samme måde som arkæologen må kende de spor, der kan fortælle om de mennesker, der anvendte den fundne genstand.

Kildekritikken