Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!

                                                                                         

                                                                                                                                                                                          Peter Gross © 2008

 

 

 

 

Vandmanden - Aquarius

 

Stjernetegnet vandmanden er et lufttegn som styret af Saturn og delvist af Uranus. Personen er meget udadvendt og dybt socialt engageret i sine medmennesker. Har høje idealer og en stærk, udbredt sans for retfærdighed. Man skal dog ikke misforstå den sociale side af vandmanden for han er ofte en enegænger el. enspænder som er svær at nå ind til. Han vil ofte holde andre 10 skridt fra livet og sætter stor pris på sin privatsfære som han ikke ønsker at dele med andre, Med andre ord, han tåler dårligt at hans intigritet bliver overskredet. Derfor kan han umiddelbart virke kold, men dette er ikke helt rigtigt, for han har et dybt engagement i sine medmennesker.

Vandmanden elsker sin frihed og elsker at skifte mellem job og udfordringer, om ikke andet så hader han rutiner og prøver at undgå hårdt fysisk arbejde. Han forsøger at skabe en afvekslende hverdag og har gode intuitive evner ved forhandling med andre. Vandmanden er til tider meget rastløs men virker også meget afslappet ved andre stunder.

Tankerne er ofte flyvske og kredser om mange ting på én gang. Vandmanden er ikke jordnær, men tankerne skifter meget mellem lokalsamfund, egen nation, verdensdel, globalt og universelt. Han er ofte nyskabende og meget opfindsom og kan med sine nye idéer være banebrydende indenfor samfund og kultur. På grund af sine tanker, kan en vandmand virke fraværende eller distræt og ind imellem svær at nå ind til når han dvæler i sine egne tanker. Han ønsker at blive behandlet med respekt og have albuerum og frihed i sin ansættelse, men er samtidig loyal og trofast. Vandmanden kan ofte virke kaotisk, excentrisk, stædig og uforudsigelig, men også humørfyldt og med til at give sine omgivelser et positivt nyt pust og skaber glæde.

 

Ideelt job for en vandmand: Videnskab, forfatter,

udvikler, ingeniør, problemløser, elektronik, analyser og humanisme.

Kontakt: gross@live.dk

Min startside

Live mail

Facebook

Google