|
Ingredienser:
1 banan
1/2 moden, men fast pære
sukker
1 cox orange æble
3 spsk. ymer
3-4 spsk. sukker
15 g smør
10 g hasselnødder
10 g valnødder
Fremgangsmåde:
Bag bananen med skrællen på i ovnen i 10 min v. 200 grader. Vask pæren og skær
den i tynde (3-4 mm) skiver på langs af frugten. Læg dem på en bageplade med
bagepapir, drys med sukker og sæt pladen i ovnen i 10-12 min ved 200 grader
(meget gerne med varm luft) på i 10 min. Skræl æblet og skær det i tern. Kom
æblet i blenderen sammen med den bagte banan (skrællet) ymer og sukker efter
smag. Lad det køre til en tyk og lækker milkshake.
Smelt sukker på panden til karamel. Kom smør på panden sving det rundt og
tilsæt nødderne. "Sving" eller rør rundt i det mens nødderne rister i
karamellen. Hæld det hele ud på et stykke bagepapir og lad det blive koldt og
hårdt (= krokant).
Anretning: Hæld milkshaken på glas og server den med krokant og karamelliseret
pæreskiver på toppen.
Vanilleis (uden æggeblommer):
5 dl fløde 13%, 200 g brun rørsukker, 1/2 vanillestang (polynesisk)
Fremgangsmåde:
Kom fløden i en gryde sammen med sukker. Flæk vanillestangen på langs og skrab
marven ud. Kom det hele i fløden. Kog det op og pisk grundigt i fløden. Sigt
den bagefter og frys den.
Chokoladesauce:
2,5 dl vand, 15 g akaciehonning, 1/2 vanillestang 125 g manjari 64% (Valrhona -
købes i specialforretninger)
Fremgangsmåde:
Kom vandet i gryden sammen med honningen. Flæk vanillestangen på langs og skrab
marven ud. Kom det også i lagen. Giv det hele et opkog og pisk det grundigt
igennem. Tag gryden af varmen. Hak chokoladen fint. Pisk den bagefter i den
lune lage. Blend saucen
med en stavblender og sigt den gennem et fint trådsigte.
Andre slags chokolade kan selvfølgelig også bruges, men mængden af chokolade
er afhængig af smag og kakaoindhold. Mere kakao betyder mindre chokolade.
Banantuile (firkantet):
300 g banankød, 1/2 dl sorbetlage, hakkede mandler
Fremgangsmåde:
Ingredienserne blendes og sigtes bagefter. Smøres tynd over forberedte
skabeloner på silikonemåtter. Bages ved 140 grader, til de er lysebrune.
Bliver hurtigt bitter!!! Tages af med en flad paletkniv, mens de er varme.
Bananer, evt. karamelliseret:
1-2 modne men faste bananer, 100 g perlemelis
Fremgangsmåde:
Skræl bananerne og skær dem i 1 cm tykke skiver. Forefindes en gasbrænder, kan
bananerne drysses med sukkeret og karamelliseres bagefter. Ellers serveres
naturel.
Stiftpisket flødeskum:
1-2 dl fløde 38% piskes stift og sættes på køl.
Chokoladespåner:
Skrab nogle store spåner ved hjælp af en kniv af en blok manjarichokolade.
Servering:
Lun chokoladesaucen lidt og læg et rundt spejl midt på en rund tallerken. Sæt
nu bananskiverne rund i saucen. Kom en rund kugle vanilleis midt i
banankransen. Pres en firkantet tuile midt på isen. Læg nu en oval kugle
flødeskum på tuilen. Pynt af med chokoladespåner.