Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!
NATURLIG STOR FRED, del 1
Meditationskursus


NATURLIG STOR FRED, del 1

Rigpa-gruppen i København afholder i efteråret 2003 et kursus om "Natural Great Peace" eller "Naturlig stor fred", som er åbent for alle interesserede i buddhistiske studier og meditation.
Du vil blive introduceret til buddhistiske grundbegreber via videoer med gruppens lærer, den tibetansk buddhistiske mester Sogyal Rinpoché. Efterfølgende vil disse belæringer blive diskuteret i grupper og kursets instruktør (Per Pinholt) og dennes assistent (Mette Kyung) vil hjælpe med at afklare evt. spørgsmål. Der vil blive udleveret manualer til alle deltagerne, så man har mulighed for at studere på egen hånd. I løbet af dette kursus vil du bl.a. høre belæringer om følgende:

* de 4 ædle sandheder
* negative følelser er spild af tid
* udvikling af kærlighed til dig selv og til andre
* tæmning af sindet

Du vil få instruktion i grundlæggende buddhistisk meditation, shamata (shiné på Tibetansk), som tager sigte på at bringe "naturlig stor fred" og klarhed i sindet.
Kurset er 1. del af i alt 3 og henvender sig primært til nye studerende, men også "ældre" studerende vil kunne finde kurset inspirerende, idet nogle af de vigtigste grundlæggende buddhistiske begreber gennemgås i en forholdsvis kortfattet form.

Sted
Energiværkstedet (1. sal) på Christiania - lige overfor Woodstock. Alle på Christiania kender Woodstock. Gå ind ad hovedindgangen og spørg om vej, hvis du ikke ved hvor Woodstock ligger. Vi placerer et skilt med påskriften "Rigpa" på den dør, du skal gå ind ad. Så er det bare lige op ad trappen.

Mødeaftener (hver aften kl. 18.00 ? 20.00)

Onsdag d. 10. september
Onsdag d. 17. september
Onsdag d. 24. september
Onsdag d.  8.  oktober
Onsdag d. 22. oktober
Onsdag d. 29. oktober
Onsdag d. 12. november
Onsdag d. 19. november
Onsdag d. 26. november
Onsdag d. 10. december

Pris
Kurset koster 400 kr.

Tilmelding
Tilmeld dig hos nedenstående kontaktperson, hvis du er interesseret i kurset. Du kan ringe, skrive et brev eller sende en email.

Mette Kyung
Langelandsvej 24, 1. th.
2000 Frederiksberg
Tlf: 38 88 31 10,
Email: mklm@kabelnettet.dk

Husk
- Husk at medbringe meditationspude eller noget, der kan bruges som sådan (det er dog også muligt at sidde på en stol).

Med venlig hilsen

Per Pinholt, instruktør