At være en ældre bøsse i Danmark
Vi har fået et interview med en
tidligere folkeskolelærer og nuværende sangskriver, Jørgen Jørgensen. Han
beretter i dette interview om sit liv og om at være bøsse i over 30 år.
Han er 65 år gammel og bor sammen med sin kæreste Nikolaj, som han mødte til en fest arrangeret af foreningen Fristedet, i Herning. Nikolaj er ansat på Ikast kommune, som arkitekt.
Jørgen
har to børn på 39 og 32 år, hvoraf den yngste er handicappet. Den ældste som
er 39 bor ikke så langt fra ham, faktisk lige om hjørnet. Hun er gift med en
mand, og har et barn, som Jørgen holder meget af. Jørgen ser stadigvæk meget
til sin ekskone. De har stadigvæk et godt forhold. Nikolaj (Jørgens kæreste)
har også 2 børn og en ekskone, som han også ser meget til og kommer godt ud
af det med.
Således startede det hele:
Det hele startede med. Jørgen længe havde syntes, at det føltes forkert, det med ”mand og kone,” så han startede med at købe et blad som hedder ”Weekend Sex.” Der var der så en side i som hed ”for piger”, dvs. indeholdt kun billeder af mænd som var nøgne. Jørgen havde købt det blad i et stykke tid, men en dag tog han sig selv i at sidde og se på nøgne mænd. Og det skulle han da ikke gøre. Det var jo de smukke damer han skulle være interesseret i. Bagest i bladet var der nogle annoncer med ”damer søger mænd og omvendt” og ”mænd søger mænd og damer søger damer.” Jørgen fandt en fyr fra området der søgte en mand. Jørgen sendte et brev til den person, og fortalte hvordan han havde det. Der gik et par dage, og han fik et sødt brev tilbage. Jørgen cyklede ud til manden, og de havde sex. Det var noget han rigtigt godt kunne lide, så Jørgen besøgte den mand mange gange.
Jørgen følte efter nogen tid at forholdet mellem dem ikke kunne gå, da han selv var 30 år yngre. Han slog derfor op med ham, og mødte senere en mand fra Aarhus ved navn Keld. Jørgen spillede meget badminton og hver gang han skulle besøge Keld sagde han til sin kone at han skulle spille badminton i Aarhus, men er dag gik det galt. Jørgens kone havde nattevagt og han skulle passe sin handicappede datter, men bad i stedet sin anden datter passe hende og tog så til Aarhus. Da han kom hjem med morgentoget næste dag havde han bare glemt en enkelt ting. Billetten sad i han brystlomme. Hans kone spurgte ham hvor den kom fra og så fortalte han hende sandheden.
De følgende år som bøsse
Kort tid efter gik han op til skoleinspektøren og sagde at han skulle skilles, men det kunne han da ikke forstå, for det gik da så godt. Det gik også godt på overfladen, men under overfladen var der problemer. Inspektøren mente at han sagtens kunne beholde hans arbejde, hvis bare han kunne holde sig fra drengene, men han var jo heller ikke pædofil. Alle i familien accepterede at han var bøsse undtagen hans faster, der reagerede meget negativt.
Det gik godt i flere år, men så skete der noget. En gruppe af forældre ville have ham fjernet, men det ville inspektøren ikke, så de gik til formanden for skoleudvalget, men fik samme svar. De ventede til der kom en ny inspektør på skolen, og denne gang gik det anderledes. Han blev beskyldt for at have taget på nogle drenge i sløjd, at have vist sin ”stive pik”, som han kaldte det, frem i en formningstime. Udover det skulle han have fortalt en tredje klasse om hvordan ham og Nikolaj gik i seng med hinanden.
Det kørte ham psykisk ned og i flere år led han under en depression, men kom til sidst til psykolog og fik lykkepiller, som fik ham tilbage på sporet. Skoleinspektøren fik ham tilbage på skolen med en masse gode kreative fag, som han godt kunne lide, men der gik ikke lang tid før han igen blev kaldt op på kontoret, hvor han fik at vide at der var nogle forældre der ville af med ham igen. Det var stadig kun rygter der var om ham, men han blev alligevel nødt til at fyre ham. Han kom på invalidepension og tjente næsten det sammen som før. Han kunne godt tænke sig at vide hvem det var der ville have ham væk, men hvad kunne han bruge det til?
Bøssen, Jørgen Jørgensen vs. Præsten, Peter Krabbe Larsen!
Jørgen og Nikolaj kunne godt lide at går i kirke i Baunekirken, men en dag kom der en ny præst, Peter Krabbe Larsen, som under en bibeltime sagde at deres forhold ville sende dem direkte i helvede. Efter det var der ingen der ville sidde ved dem i kirken. Jørgen skrev et brev til ham hvori han udtrykte sin mening om at han gik og sagde sådan noget om dem, og Peter ville gerne have et lille privat møde med dem. På mødet foreslog han dem at de kunne komme på et kursus på Farsø, for at blive ”omprogrammeret,” men det afslog de med det samme.
Præsten var ikke helt normal. En dag til en gudstjeneste havde han rendt rundt og vist sine tæer til alle, og sagt: ”Se, de er rene!” Derefter blev han kaldt ”Pastor Barfod”. Han har også rendt rundt iført englevinger og fotokopieret sine skosåler og delt dem ud til alle i kirken. Han mente at så fik alle en lille del af kirken med hjem.
Jørgen skrev senere en revy til Tjørring Idrætsforening, hvor der var en vise om pastor Barfod, som han også sendte til Peter, da han ikke ville komme til festen, da det var en synd. Jørgen og Nikolaj var medlemmer af Tjørring Pensionistklub, som holdt til i Baunekirken. Peter forlangte dem smidt ud ellers kunne pensionistklubben godt finde sig et nyt sted at være. De kunne ikke finde et nyt sted at være og Jørgen og Nikolaj forlod derfor pensionistklubben.
Jørgen og Nikolaj skiftede til Gullestrup Kirke efter at Peter d. 23 december havde været forbi deres hus og kaldt dem for nogle idioter. Peter sagde at han da ville græde over at de ikke var der længere, men det ville være tørre tårer. De er den dag i dag i Gullestrup kirke hvor de er medlemmer af pensionistklubben. Det gik senere op for Peter Krabbe Larsen at han ikke var en god præst, fordi når den anden præst prædikede var kirken fyldt, men når Peter prædikede var der cirka 6 personer til stede. Der var heller ingen der ville konfirmeres eller begraves hos Peter, så han kom i stedet til Blå Kors hvor han hjælper drankere osv. på gaden.
En meget social mand
Jørgen er meget aktiv i diverse foreninger, og kan godt lide noget med musik. Han er medlem af LBL, men ikke af Fristedet længere, for han synes at de er for unge til at snakke med. Det var anderledes i starten, da man ikke sprang ud så tidligt. Han har tidligere også været formand for Fristedet, en bøsseforening i Herning.
Han har haft to andre kærester før Nikolaj, men de var skabsbøsser og det kunne han ikke leve med. Han ville ikke giftes selvom han fik muligheden. Han føler at den velsignelse han modtager hver søndag er tilstrækkelig for ham. Han er dog glad for at han lever i et registreret partnerskab, da ham og Nikolaj er sikret omkring arv og lignende.
Jørgen har en utroligt godt forhold til både familie, venner og naboer, og han er meget sammen med alle parter.
Jørgen slutter samtalen af med denne bemærkning: ”Jeg tror at folk mener at bøsser render rundt iført dametøj, men vi er jo ikke transvestitter. Mange tror at bøsser også er ude efter små børn, men det er jo pædofile. Jeg kan da godt lide børn, men de smager bedst på ristet franskbrød!”