At være forælder til en bøsse

Vi har fået et interview med en folkeskolelærer og forælder til en bortgået bøsse, Jens Buur Rasmussen. Han beretter i dette interview om sin søns liv og hvordan det var at være forælder til en søn som var homoseksuel.

Jens er født d 11/11 1934, og er i øjeblikket 66 år gammel. Han havde en søn ved navn Bjarne, som døde af AIDS for nogle år tilbage. Han har også to andre børn. En datter og en søn, som har navnene Lykke og Morten. Lykke er født i 1956 og Morten kom til verden i 1965. Jens' tidligere kone lever desværre heller ikke længere.

Der er kun en ting der virkelig kan irritere Jens, og det er folk der fortæller bøssevittigheder. "De er bare uvidende," fastslår han.

    Bjarnes liv

Bjarne var elev på Lind skole og var som hans far, Jens Buur, udtalte: "Næsten den fødte formand for elevrådet." Han var vellidt af alle og også omsværmet af mange personer af det modsatte køn, men ingen af dem lod til at interessere ham specielt meget. Han havde dog en kvindelig kæreste blandt sine svømmekammerater, men senere fandt han ud af at der var noget galt. Svømmepigerne på Bjarnes hold var alle sammen helt vilde med ham, og som Jens sagde under interviewet: "Jeg fattede det simpelthen ikke!"

Bjarne vidste i starten ikke at han var bøsse. "Han skulle først finde sig selv", som hans far udtaler. Bjarne blev selv lidt forbavset da han omkring sin gymnasietid fandt ud af at han ikke var til det modsatte køn. Han havde altid været en meget åben person og omkring 17 års alderen ville han da også diskutere med alle hvad en bøsse var og hvorfor han var bøsse.

Bjarne har været i fjernsynet en enkelt gang angående hans seksuelle orientering. Han havde været på diskotek i Aarhus, hvor han havde danset med en anden mand. Det var der nogle gæster på diskoteket der ikke kunne holde ud at se på, så de gik hen til Bjarne og gav ham nogle tæsk. Derefter kom Bjarne i fjernsynet, hvor han udtrykte hvor forbavset han var over at der var nogen der kunne reagere så voldsomt på at han dansede med en anden mand. Bjarne havde aldrig været oppe at slås før, og havde altid troet at man kunne snakke om alting, men det kunne man ikke i den situation. Om dette siger Jens: "Hvis det havde været de jyske mesterskaber i svømning han havde været i fjernsynet om, ville vi have hørt mange sig, at de havde set Bjarne. Da det netop var dette emne det omhandlede var der kun en person der sagde, at han for øvrigt så Bjarne i fjernsynet!"

Bjarnes første mandlige kæreste var en gift mand fra Viborg, og sammen med nogle andre flyttede de i kollektiv i Ravnstrup. Senere fik han kæresten Christian, som han de sidste 3-4 år af hans liv, levede i et registreret partnerskab med.

    Bjarnes familie

Jens fik en mistanke om at der var noget specielt ved Bjarne, da han på et tidspunkt begyndte at sige, at man skulle til at kontakte bøsser. Bjarne havde fået mange returbreve, og da det vækkede opsigt hos hele familien, oprettede han en postboks, så de ikke kunne se alle hans breve.

Bjarne sprang ikke ud i en bestemt situation over for Jens. Det kom ligeså stille efter han selv havde gennemarbejdet det i længere tid. Jens fandt på det tidspunkt ud af, som han selv sagde det: "Her er noget vi skal have lært." Derefter begyndte Jens at læse nogle tekster om bøsser og tale med Bjarne om det. Jens var helt okay med situationen, men havde alligevel sagt i starten: "Det er i orden Bjarne, men hold lige lav profil i begyndelsen. Du behøver ikke stå på Herning torv og synge, at det er dejligt at være bøsse.

På et tidspunkt skulle Bjarne have været til DM i svømning, men valgte i stedet at tage på en lejr, kaldet bøsseølejr. Det var noget Jens blev meget irriteret over, men da det var Bjarnes valg, accepterede han det alligevel. De havde altid haft et godt forhold, men havde som alle andre familier også haft konfrontationer, hvor Bjarne havde sagt: "Far. Du er led!"

Første gang Jens skulle møde en af Bjarnes mandlige kærester var til en fødselsdag, da han boede i kollektiv. Jens betegner det som en god oplevelse, men man ville heller aldrig klare det hvis man på forhånd havde en negativ indstilling til det.

Til Bjarnes partnerskabsfest havde Jens rejst sig op og sagt: "Jeg havde da altid drømt om at det skulle være en kvinde som skulle havde stået her i dag. En som kunne give mig et knus, men Bjarne. Tak for at have åbnet en ny verden for mine øjne." Under festen kom der mange kvinder forbi Jens og de sagde alle til ham, at hvis Bjarne ikke havde været bøsse, så havde de været Jens' svigerdatter. Det var en meget positiv og dejlig oplevelse for Jens. Han betegner det at Bjarne var bøsse som en berigelse af hans liv. En berigelse af ham selv.

Jens' kone havde ligesom Jens også accepteret at Bjarne var bøsse, men mente alligevel at han da ikke behøvede at holde hans kæreste i hånden hvis de gik til stranden eller lignende. De skulle lige holde lav profil i begyndelsen.

Lykke, Bjarnes storesøster var i England for at arbejde som sygeplejerske, da Bjarne fortalte at han var bøsse, og da Jens ringede og fortalte at Bjarne var bøsse var hendes reaktion: "Min bror er fandme ikke bøsse!" men hun reagerede alligevel meget positivt på det, og skrev senere en rapport om bøsser i Ringkøbing Amt.

Morten, Bjarnes lillebror reagerede ikke negativt på det, men da Jens og hans kone ville skrive et læserbrev om det at være forældre til en bøsse, sagde han, at det skulle de ikke gøre, for folk kunne jo tro at det var ham der var bøsse.

    Bjarnes venner

De venner Bjarne havde haft inden folk fandt ud af at han var bøsse, havde han også bagefter. Han var så populær at ingen droppede ham som ven. Jens fortalte at der faktisk var mange der først fandt ud af at Bjarne var bøsse ved hans begravelse. Han havde ikke sagt det til alle og enhver.

    Bjarnes død

Da Bjarne døde var der nogle problemer omkring udbetaling af hans pension, som skulle have tilfaldet Christian, og Christian fik ikke udbetalt den fulde pension.

Jens, hans kone og Christian bestemte i fællesskab at Bjarne skulle begraves i Aarhus, og da sagde Christian at han ville have en plads ved siden af Bjarne den dag han døde.

Christian døde et par år efter, men hans familie ville ikke have ham begravet i Aarhus sammen med Bjarne. De ville heller ikke have noget omtalt. Bare en simpel begravelse og en lille notits i avisen dagen efter. "De havde simpelthen ikke accepteret det," som Jens sagde. Det kom for retten og til sidst endte det med at de fik gravfællesskab og Christian blev begravet i Aarhus. Jens hadede retssagen, men vidste at Christian og Bjarne ville begraves sammen, og kørte derfor retssagen til ende.