Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!



Warhammer

Phoenix

Name: Phoenix Haloran
Race: Half-orc

Age: 21
Date of birth: 5/8
Place of birth:

Class: Fighter / Cleric
Kit: Soldier
Religion: Pelor
Alignment: Neutral good

Height: 198 cm
Weight: 122 kg.
Strength: 17
Dexterity: 15
Constitition: 15
Intelligense: 9
Wisdom: 16
Charisma: 8

Weapon: War hammer

Level: 7 / 5
Armor class: 2
Hit points: 79

Magical items: Holy symbol, glass box, Brooch of Message, War Hammer, Ring of Stone Skins


Phoenix' baggrundshistorie:



Året var 1184, og det var en smuk sommerdag. Vinden ruskede i trætoppene, fuglene kvidrede og solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var en dag som kun Pelor kunne have skabt. Karavanen havde rejst i ca. en uge nu, og følget havde ikke haft de store problemer. Gruppen bestod af nogle handelsrejsende, nogle hyrede bodyguards og de 2 søskende (og Pelor præster) William og Aymee De Kelsey. Disse skulle besøge familien i XXX og havde derfor valgt at drage med karavanen sydpå.

En nat skete det forfærdelige. En stor gruppe orker havde i dagevis ledt efter et passende mål, og efter at have observeret karavanen et par timer, besluttede de at det var her de skulle slå til. William, Aymee og soldaterne slog godt fra sig, men kunne intet gøre imod overtallet. Hele karavanen blev slået ihjel, på nær Aymee. For da orkerne så hvor smuk hun var, vidste de at hun ville være en fantastisk gave til deres leder Kong Organth. Denne havde været meget utilfreds med deres sidste raids, så måske kunne denne bemærkelsesværdige gave få ham til at se gruppen i et bedre lys.

Aymee endte som Organths slave i enhver henseende man kunne tænke sig, og Aymee bandede Pelor langt væk for at have forladt hende i denne grumme situation, og hun mistede selvfølgelig sine præsteevner. Hun måtte se frem til et liv i fangenskab.

1½ år efter fødte hun stammelederens 2. søn. (Den 1. søn var fuldblodsork og hed Snarrl) Hun fortabte sig selv i at opdrage sin søn i sit ejet billede, i stedet for i orkernes, selvom hun vidste det var farligt. Hun holdte ham væk fra krig, blod og andre farlige situationer, så længe hun kunne. Aymee var heldig at have fundet en god ven i orkernes lejr. Denne var dværgen Bellow Hammerstriker, der arbejdede i smedjen. Normalt slår orker dværge ihjel med det samme, men Kong Organth, der ikke var dum, vidste at dværge var gode til at fabrikere våben, og havde så af den grund holdt Bellow i live.

Da Phoenix var blevet 12 år gammel begyndte Aymee at sende ham til Bellows smedje, så han kunne lære et håndværk og herigennem kunne blive fri for at gå på raids. Phoenix kom til at holde meget af Bellow og af at arbejde i smedjen.

Men da han blev 16 år gammel begyndte Snarrl at blive nervøs for hvem der var næstkommanderende i stammen. Specielt fordi Phoenix var blevet vældig stor og stærk af at arbejde i smedjen.

Så en dag da en patrulje kom ind med en gruppe humanoids de havde fanget på et af deres raids, besluttede Kong Organth og 1. fødte Snarrl at de skulle teste Phoenix`s loyalitet overfor stammen. Var han mest menneske eller ork??

Han blev bedt om at halshugge en ½-elver og to mennesker, den ene en mindre dreng. Dette kunne Phoenix selvfølgelig ikke få sig til at gøre, heller ikke selvom han efter at have nægtet det, blev tortureret med pist og varme, glødende hestesko. (Derfor har han den dag i dag mange grimme ar på ryggen). Han blev smidt i fangehullet sammen med resten af fangerne, og dagen efter skulle de slås ihjel.

Da Phoenix om natten modtog tak fra de 3 fremmede han havde nægtet at slå ihjel, opdagede han at han ikke hørte til, her hvor han var. Han, Aymee og Bellow måtte væk derfra, men hvordan??

Han tog fat i fængselstremmerne og begyndte at bukke dem af al den styrke han kunne fremmane. Han fik bukket dem tilpas meget så at drengen (John) kunne snige sig ud for at finde nøglen til fængselsdøren.

Ca. 5 minutter efter kom drengen tilbage og åbnede døren. Paladinen (Mason Halaran) og troldmanden (Losian Walker) sørgede for heste og våben, så de kunne komme så hurtigt derfra som overhovedet muligt. Imens sneg Phoenix sig frem til Bellows og Aimee`s hytter.

5 minutter efter flugten fra lejren kunne de høre lyden af trommer og horn bag sig. Nu måtte de ride hurtigt.

Der lykkedes dem at flygte fra forfølgerne, men måtte også kæmpe for det. Både Phoenix og Mason blev slemt sårede, men efter en hård nats ridt nåede de byen XXX , hvor de straks opsøgte det mindre tempel der var i byen. Her blev de healet og plejet så de kunne rejse hjem.