Imperativ
Denne er modus for at udtrykke en ordre, en befale, osv:
| Imperativo [Imperativ eller Bydemåde] | |||
| 1. bøjning | 2. bøjning | 3. bøjning | 3. bøjning med -isc |
| am-a | tem-i | sent-i | fin-isc-i |
| am-i | tem-a | sent-a | fin-isc-a |
| am-iamo | tem-iamo | sent-iamo | fin-iamo |
| am-ate | tem-ete | sent-ite | fin-ite |
| am-ino | tem-ano | sent-ano | fin-isc-ano |
For viderekomne eller for hvem ønsker mere forklaringer: Denne modus har kun to personer: den 2. i ental og den 2. i flertal. De andre personer bruger konjuktivs formerne.
Formerne af de 2. personer er næsten de samme af indikativ, fordi, kun den 2. person i ental i 1. bøjning er en selvstændig form:
Tu mi ami [Du elsker mig]
Amami! [Elsk mig!] (og ikke Amimi)