Hjælpverber

Der er to hjælpeverber på italiensk, verbet avere [at have] og verbet essere [at være]. Disse hjælpeverber bruges til at danne verbernes sammensatte tider og til dannelse af passiv.

1. Verbet avere bruges ved alle transitive verber og nogle intransitive verber til dannelse af de sammensatte tider.

2. Verbet essere bruges mest ved kun intransitive verber, som betegner en tilstand, en overgang fra en tilstand til en anden, en bevægelse fra et sted til et andet, ved vejrbetegnelser, retning, passive former og ved refleksive verber.

Disse to hjælpeverber bøjes uregelmæssigt:

Verbet essere [at være/blive]

Verbet avere [at have]

For viderekomne eller for hvem ønsker mere forklaringer: Som vi sagde, kort tillægsmåde kan bruges som adjektiv.

Den korte tillægsmåde kan opføre sig som et adjektiv også når er verbum, men det må have essere som hjælpverbum.

Når essere er hjælpverbum, i en sammensat tid, den korte tillægsform må ændres i tal og køn efter sit subjekt:

Noi siamo state [vi var/ vi har været], hunkøn i flertal

Tu eri stata [du havde været], hunkøn i ental

Voi sareste stati [I skulle have været], hankøn i flertal

Når avere er hjælpverbum, kort tillægsform ændres ikke.

I denne fald, kan den ændres kun når subjektet er et pronomen. Faktisk pronominerne bliver ofte forkortede og det kan ikke ses hvilket køn er pronominen. Så når der er en sammensat tid, kort tillægsform kan ændres i tal og køn efter sit subjekt.

L'ho trovata → Jeg fandte hendes

Så kan det ske også når pronominens køn er klart:

Li ho presi → Jeg tog dem

Der er mange uregelmæssige verber på italiensk. De fleste uregelmæssigheder forekommer i nutid, datid 2 og i kort tillægsmåde (perfektum participium). Senere vises en liste med de vigtigste uregelmæssige verber.