Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!

0 - 1 år

De første tre uger af vores liv, var vi så søde, men derefter havde vi kolik (begge to), indtil vi var tre måneder. Prøv lige og gætter om vi ikke drev vores forælder til vanvid fra kl. 22.00 til kl. 3.00. Det kan i godtnok tro, men til sidst snakkede mor og far med en fysioterapeut, og de fandt vistnok en årsag.

Eftersom mor havde været indlagt til aflastning havde vi ikke fået nok bevægelser, så derfor lavede far en vugge, som blev hængt op i loftet, som en anden gynge. Allerede den første aften sov vi natten igennem, og det blev vi ved med.


Tiden derefter forløb, som det skulle.

Den 2. juni blev vi døbt i Tornby kirke, og der var inviteret 32 gæster med til at fejre denne dag for os, men vi var ikke oplagt til de store festligheder, så derfor valgte vi at sove det meste af dagen, til knap så store glæde for bedsteforældrene og oldemødrene, men til lidt større glæde for mor og far.


Mor skulle til at påbegynde sin elevplads til 1. august, så derofr kom vi i dagpleje, hos Gitte, og det var en meget stor omvæltning for os, og for at vise hvor utilfredse vi var med dette, besluttede vi os til at være umulige hver dag mor kom for at hente os, men efter 3 mdr.mente vi at der skulle slappes lidt af, for mor var virkelig ved at blive tosset. Derefter fik mor lov til at slappe lidt af, men endelig ikke for meget, hun skulle jo nødigt tro at vi ville ordentlig hele tiden. Vi skulle jo også til at øve os i at kravle, dette lykkes i november 1996, så skete der virkelig noget igen.

Julen 1996 blev holdt over hos farmor og farfar, det var noget underligt noget med at sætte et juletræ ind i stuen, men det var bare skægt, især med alle de gaver. Vi blev nødt til at pakke de sidste op den 25. december først. Vi havde faktisk jul tre dage i træk, for vi var nede hos mormor og morfar den 23. december.


HVORFOR KAN MAN IKKE FÅ GAVER HVER DAG!!!!!

Men der var jo også vores et-års fødselsdag, som blev fejret i dagplejen, hvor mor havde købt kagemand til alle børnene, for vi havde jo fødselsdag den dag vi også skulle i legestue. Hele familien kom de næste par dage for at fejre denne dag sammen med os, og der fik vi mange flere gaver. DEJLIGT.

Mor og far havde overlevet dette første år, med nogle få skrammer i lakken, men de mangler stadig finpudsningen, men det har vi mange år til endenu.

graviditet og fødsel 1 - 2 år