LOV nr. 47 af 14de Marts 1913

 

Lov,

indeholdende

 

nogle Bestemmelser vedrørende Folkekirkens Præsters Lønningsforhold.

 

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark,

de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,

Lauenborg og Oldenburg,

 

Gøre vitterligt : Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

 

§ 1.

 

                      Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til ved Afdrag i de større Præsteembeders Indtægter at ordne Præsteembederne indenfor bestemte Lønningsklasser med fastsatte Alderstillæg, efterhaanden som Ledighed i disse indtræder, samt til at yde Tilskud til Lønning og Alderstillæg til Præster i lavt lønnede Embeder, saa længe disse ikke er kommet ind under den nye Lønningsordning.

                      De nærmere Regler herfor gives ved Kongelig Anordning, hvorved iagttages følgende:

 

  1. Sognekaldene underfor København og Frederiksberg samt de residerende Kapellanier i Købstæderne deles i 3 Lønningsklasser med lige mange Embeder i hver Klasse;
  2. Embederne i 1ste Lønningsklasse lønnes med 3,600 Kr., stigende med 600 Kr. hvert 4de Aar indtil 4,800 Kr., og i 3die Lønningsklasse med 2,000 Kr., stigende med 400 Kr. hvert 4de Aar indtil 4,000 Kr. Oprykning til højere Lønningsklasser sker med Bevarelse af den opnaaede Tjenestealder, dog med Fradrag af 8 Aar ved Oprykning fra 3die til 2den Klasse og 4 Aar fra 2den til 1ste Klasse;
  3. der tillægges residerende Kapellanier paa Landet samt Kaldkapellanier en Lønning af 1,600-2,000 Kr., stigende med 400 Kr. hvert 4de Aar indtil 2,400-2,800 Kr.;
  4. Tjeneste som Præst i ikke pensionsberettiget Embede kan med Hensyn til opnaaelse af Alderstillæg give indtil 8 Aars Tjenestealder. Det samme gælder for anden Virksomhed i Kirkens eller Skolens Tjeneste efter Bestemmelse af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Tjenestealder beregnes i alle Tilfælde først fra det fyldte 25de Aar;
  5. foruden de fornævnte Lønninger tillægges der Præsterne Embedsbolig ( paa Landet med Have ) og Befordring eller passende Godtgørelse derfor;
  6. det bestemmes – under fornødent Hensyn ogsaa til andre Forhold - , hvilket Aaremaal, regnet fra den teologiske Embedseksamen, der i Almindelighed skal kræves til at indtræde i Embede i 2den og 1ste Lønningsklasse;
  7. Menighedsraadet faar Adgang til at erklære sig over samtlige de indgivne Ansøgninger. Hvis der derefter udnævnes en Præst, som ikke opfylder de i Henhold til § 1 f. fastsatte Betingelser for at kunne indtræde i Embede i den Lønningsklasse, til hvilken Embedet hører, overføres dette til den paagældende lavere Lønningsklasse, imod at der samtidig finder Oprykning Sted fra en lavere til den nærmest følgende højere Lønningsklasse af det eller de Embeder i Stiftet, hvis Indehaver eller Indehavere hver indenfor sin Lønningsklasse har den højeste Tjenestealder, hvad enten vedkommende Embede ( Embeder ) forinden faktisk er indtraadt under den nye Lønningsordning eller ikke. Ved senere Ledighed i disse Embeder indtræder de paa ny i den for dem fastsatte Lønningsklasse,
  8. Embederne indtræder i øvrigt i den Lønningsklasse, hvori de ved fornævnte Regulering sættes, efterhaanden som de efter den 1.April 1913 bliver ledige;
  9. fra 1.April 1913 at regne ydes der et saadant Lønningstilskud og Alderstillæg til Sognepræsteembeder og til residerende Kapellanier i Købstæderne, at ingen Indehaver af et saadant fremtidig faar mindre i Løn og Alderstillæg, end om hans Embede ved hans Tiltrædelse havde været indordnet under tredje Lønningsklasse. Ved Præsters Forflyttelse fra Embede under den nuværende Lønningsordning beregnes deres Tjenestealder overensstemmende med den i § 1, Litr. b., sidste Punktum, indeholdte Regel.

Residerende Kapellanier paa Landet og Kaldskapellanier bringes straks op til den for disse for Fremtiden fastsatte Lønning med Alderstillæg.

Lov, indeholdende almindelige Bestemmelser om Embeds- og Bestillingsmænds Lønningsforhold m.m., af 26.Marts 1870 § 7 kommer fra 1.April 1913 til Anvendelse paa gejstlige Embedsmænd.

For de Afgifter af enhver Art, som er eller maatte blive paalagt et Præsteembede, kan der af Stiftsøvrigheden lægges Beslag paa Embedets Indtægter undtagen Offer og Accidenser, hvor disse ikke er afløste.

 

§ 2.

 

I København foretages en Regulering af Præsteembederne saa vidt muligt med Alderstillæg gennem Fordelingen af Præstepengene i Henhold til Lov af 14.April 1904 og paa Frederiksberg gennem Fordelingen af Vederlaget for det dér afløste Højtidsoffer. De nærmere Regler herfor fastsættes ved kongelig Anordning.

 

§ 3.

 

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til at afløse Naadensaaret i Præsteembederne saaledes, at Præsterne derefter oppebærer deres Embeders fulde Nettoindtægt fra den 1ste i den paa Udnævnelsen følgende Maaned.

De nærmere Regler for Afløsningen af Naadensaaret gives ved en kongelig Anordning, hvorved tillige træffes de fornødne Bestemmelser om fremtidig Udbetaling af den Præsterne tilkommende Lønning, Overtagelse og Vedligeholdelsen af Embedsbolig, Fastsættelse af Værdien af det gennemsnitlige aarlige Udbytte af den et Embede tillagte Avling, Fastsættelse af, hvorledes Højtidsoffer og Accidenser skal indgaa i Beregningen af Præsteembedets faste Lønning m.v.

Naar Naadensaaret i et Præsteembede, for hvilket den nye Lønningsordning er traadt i Kraft, er afløst, lægges fremtidig Embedets Begyndelsesløn og de af Præsten opnaaede Aldertillæg til Grund for Pensionsberegningen for Præsten eller hans Enke saavel som for Beregningen af Præstens Forpligtelse til at sikre hans Enke Overlevelsesrente. Beregningen sker i øvrigt efter Reglerne i Pensionslov af 24.Februar 1858 og i Lov om Embedsmænds Forpligtelse til at sikre deres Enker Overlevelsesrenter af 5.Januar 1851. Til Præsters Pensionering yder Statskassen Tilskud i samme Omfang som hidtil.

Præster, der afskediges med Pension fra et Embede under den hidtidige Lønningsordning, har Ret til at oppebære Pension fra Afskedigelsen, imod at det dem tilkommende Naadensaar beregnes til ? af Embedets Nettoindtægt i det sidste Aar, og Pensionen beregnes da efter Reglerne i Pensionslov af 24.Februar 1858. Samme Regel skal gælde Enker efter Præster, der ved deres Død beklædte Embeder efter den hidtidige Lønningsordning.

Alderstillæg i Henhold til § 1 i. medregnes ved Fastsættelse af Pensionen, men ikke ved Naadensaarets Opgørelse.

 

§  4.

 

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til at stadfæste Overenskomster mellem Menighedsraadene og de offerberettigede om Afløsning af Højtidsoffer og Accidenser samt Præstepenge i Købstæderne, hvor saadanne ydes, efter forud indhentede Erklæringer fra paagældende Kommunalbestyrelser, uden hvis Samtykke Overenskomster af denne Art ikke kan stadfæstes af Ministeriet, saafremt Grundstørrelsen for Afløsningsvederlaget i samme er sat højere end til Gennemsnitsbeløbet af, hvad Højtidsoffer og Accidenser har udgjort i de sidste 5 Kalenderaar før Overenskomstens Indgaaelse. Tidligere Overenskomster om Højtidsofferets Afløsning, der er indgaaede med Kommunalbestyrelsen og ikke med Menighedsraadet, kan ikke uden Kommunalbestyrelsens Samtykke ændres ved Indgaaelsen af de her omhandlede Overenskomster.

Den ved Afløsningen nødvendiggjorte Ligning paa Sognets til Folkekirken hørende, offerpligtige Beboere foretages af Kommunalbestyrelsen efter Reglerne for Ligningen af den personlige Kommuneskat.

Det Medlemmerne af eller Sognebaandsløsere til en Valgmenighed paalignede Bidrag opkræves ikke. Bidrag, der i øvrigt paalignes Sognebaandsløsere, tilfalder den Præst, til hvem der er løst Sognebaand, saafremt Sognebaandsløseren i Henhold til Lov om Menighedsraad af 10.Maj 1912 § 4, næstsidste Stykke, har valgt at udøve sin kirkelige Valgret i hans Sogn.

Efter hver Omregulering af Vederlaget for Højtidsoffer og Accidenser fastsætter Ministeriet, med hvilket Beløb Vederlaget for Tiden indtil den næste Omregulering skal indgaa i Beregningen af Præsteembedets fast Lønning.

I København og Frederiksberg saavel som i de Købstæder og Pastorater paa Landet, som bestaar af flere Sogne, kan den her omhandlede Afløsning kun finde Sted under eet for hele Kommunen eller Pastoratet. Ministeriet kan for København og Frederiksbergs Vedkommende bestemme, at Afløsningen skal finde Sted, naar Flertallet af Menighedsraadene har udtalt sig derfor, og fastsætter da Vilkaarene for Afløsningen efter indhentede Erklæringer fra samtlige Menighedsraad saavel som fra Kommunalbestyrelsen. I København foretages den herved nødvendiggjorte Ligning i Forening med Ligningen af Præste-, Degne- og Klokkerpenge i Henhold til Lov af 14.April 1904.

I København, Frederiksberg og Købstæder med flere Sogne indgaar hele det ved eventuel Afløsning af Offer og Accidenser opkrævede Beløb blandt de Midler, ved hvis Fordeling Præsteembedernes Regulering kan finde Sted, saaledes at foranstaaende Regel om Overførelse af de Bidrag, der paalignes Sognebaandsløsere, til den Præst, til hvem der er løst Sognebaand, ikke finder Anvendelse paa Sognebaandsløsning fra en Præst til en anden indenfor samme By eller fra en Præst i København til en Præst i Frederiksberg eller omvendt.

 

§ 5.

 

De til kirkelige Formaal henlagte Midler bestyres som hidtil af Stiftøvrighederne. De nærmere Regler for Bestyrelsen – hen under om Ansættelsen af en Stiftskasserer for hvert Stift med Ansvar som Kassebetjent efter Forordningen af 8. Juli 1840 – gives ved kongelig Anordning.

Stiftsøvrighederne aflægger aarligt for hvert Stift for sig et fuldstændigt Aarsregnskab til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Regnskabet revideres og decideres af vedkommende Revisionsdepartement. Indberetning om Revisionen tilstilles gennem Ministeriet Statsrevisionen, som afgiver en særlig Betænkning over Sagen til Rigsdagen. Regnskaberne med Bilag skal tilstilles Statsrevisorerne, naar disse forlanger det.

 

§ 6.

 

Forslag til Revision af denne Lov skal forelægges for Rigsdagen inden Udgangen af Aaret 1917.

 

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

 

Givet paa Amalienborg, den 14de Marts 1913.

 

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

 

Christian R.

 

Jacob Appel.

Gengivet efter : Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1913 , Afdeling A. p. 125-28 , København, 1914.