Lov nr. 183 af 8.juli 1927

 

 

Lov om Ændringer i Lov om Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor

København og Frederiksberg m.m. af  30.Juni 1922

 

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders

og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

 

Gøre vitterligt : Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov :

 

 

§ 1.

 

          I Lov Nr. 286 af 30. Juni 1922 om Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København og Frederiksberg m.m. sker der følgende Ændringer :

 

1.      1. Til § 4 føjes som nyt 2det Stykke : „Efterhaanden som de efter denne Paragrafs 1ste Stykke lønnede Embeder bliver ledige, ansættes de til Lønning efter Reglerne i § 5.”


2.      2. § 5 affattes saaledes : „Ved de øvrige Sognekald, faste Embeder som Andenpræster og residerende Kapellanier i Købstæderne er Lønnen 3 840 Kr. aarlig, stigende med 480 Kr. hvert 3die Aar indtil 6 240 Kr. Denne Løn kan tillægges residerende Kapellanier i Købstadslignende Bebyggelser. Den i denne Paragraf fastsatte Løn kommer til Anvendelse paa alle Præster, der den 1.Juli 1927 var lønnet efter de i § 5 i Lov Nr. 286 af 30.Juni 1922 angivne Satser, uanset i hvilken Lønningsklasse det paagældende Embede var normeret.”


3.      3. § 6 affattes saaledes : „For residerende Kapellaner paa Landet, Kaldskapellaner og faste Hjælpepræster ( præsteviede Medhjælpere ) er Lønnen 3 480 Kr. aarlig, stigende med 360 Kr. hvert 3die Aar indtil 4 560 Kr.”

4.       

5.      4. I § 10, 2den Linie, ændres „6 000 Kr.” til „7 200 Kr.”

6.       

7.      5.  I § 24 ændres Ordet „enstemmig” ( 3die – 4de Linie ) til : „med ¾  Stemmers Flertal truffet”.


8.      6. I § 22 sættes „,” i Stedet for „.” efter Ordet „aarlig ” i 3die Linie, og der tilføjes : „dog hvor der i en Kirke ikke er regelmæssig Gudstjeneste hver Søndag mindst 200 Kr.”


9.      7.  I § 23 sættes „,” i Stedet for „.” efter Ordet „aarlig” i 3die Linie, og der tilføjes : „dog hvor der i en Kirke ikke er regelmæssig Gudstjeneste hver Søndag mindst 200 Kr.”


10.  8. I §23, 4de Stykke, affattes 2det Punktum saaledes : „Hvor Organisten paa Grund af Forholdene, f.Eks. naar der ikke findes Orgel i Begravelseskapellet, eller af andre Grunde ikke medvirker ved alle kirkelige Handlinger, kan Vederlaget under Hensyn hertil fastsættes til et mindre Beløb end foran angivet.”

11.  9. I § 24, 1ste Stykke, ændres „I 1ste Honorarklasse 6 000 Kr.” til : „I 1ste Honorarklasse 5 200 Kr.”

12.   

13.  10. Til § 27 føjes som nyt Stykke : „Kordegne, som den 1.Juli 1927 var ansat i 1ste Honorarklasse efter Lov af 30.Juni 1922, vedbliver at oppebære det i den nævnte Lovs § 24 for 1ste Honorarklasse fastsatte Honorar.”


14.  11. Til § 33 føjes som nyt Stykke : „Efter Indstilling fra Menighedsraadet kan Kirkeministeriet tillægge en Præst, der ingen Embedsbolig har, et Huslejetilskud, hvis Størrelse i hvert Tilfælde fastsættes for et Aar ad Gangen, og saaledes at dette Beløb udredes af Pastoratets Præstelønningskasse.”


15.  12.  I § 50, 3die Stykke, Linie 4, ændres „2½ pCt.” til : „3 pCt.”


16.  13.  Til § 51, 1ste Stykke, føjes som nyt Punktum : „For Udbetaling af Naadensaaret kan ændrede Regler gives ved kgl. Anordning.”


17.  14. § 54, Nr. 11 b., 1ste og 2det Punktum, affattes saaledes :

„Af Egenpension til Præster, der lønnes efter § 3                              .... 1 800 Kr.
 -      -                    -      -           -        -        -     §§ 4 og 5........................... 1 200 Kr.
 -      -                    -      -           -        -        -     § 6  ..................................    600 Kr.
Til Pension til Enker efter Præster, der lønnes efter § 3.......................    600 Kr.
 -      -                    -      -           -        -        -            -  §§ 4 og 5...............    400 Kr.
 -      -                    -      -           -        -        -            -  § 6..........................    200 Kr.”


18.  15. I § 54, Nr. 11, udgaar de 2 sidste Linier, og i Stedet sættes : „De 3 pCt., der afkortes i Tjenestemændenes Lønningsindtægt, anvendes til delvis Dækning af den Del af Pensionen, der ikke udredes af Statskassen. Nærmere Regler herom fastsættes ved kgl. Anordning.”

 

 

§ 2.

 

          I Rigsdagssamlingen 1929-30 forelægger Kirkeministeren Forslag til Lov om Revision af Lov om Folkekirkens Tjenestemænd udenfor København og Frederiksberg m.m. af 30.Juni 1922 med senere Ændringer.

 

 

§ 3.

 

          Ministeren bemyndiges til at lade Lov om Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København og Frederiksberg m.m. af 30.Juni 1922 optrykke med de i nærværende Lov indeholdte Ændringer.

 

 

§ 4.

 

          Denne Lov træder i Kraft den 1.Juli 1927.

 

          Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

 

 

Givet paa Marselisborg, den 8.Juli 1927.

 

Under Vor Kongelige Haand og Segl

 

Christian R.

 

Fr. Bruun-Rasmussen.

* * * * * *

 

Gengivet efter : Lovtidende for Kongeriget Danmark  for Aaret 1927 , Afdeling A, København, 1928 .