1.0 Indledning. læs mere her

1.1 Starten på Internettet! læs mere her

2.1 Hvad bruges Internet til ? læs mere her

3.1 Fremtiden. læs mere her

4.1 Brugervenlighed. læs mere her

5.1 Brugervenlighed på Tv2’s hjemmeside. læs mere her

6.1 Konklusion. læs mere her

6.2 Litteraturliste. læs mere her

1. Indledning.

Ingen nyere teknologi har været med til at ændre verdenen som Internettet har gjort, og vil gøre det i fremtiden. I denne rapport vil jeg med udgangspunkt i Internettets historie og udvikling, beskrive anvendelsesmulighederne, som de er i dag og som de måske vil blive i fremtiden. Dertil vil jeg også analysere de trusler som den nye Informationsteknologi bærer med sig.

De hjemmesider der i dag har succes på Internettet har alle sammen et fælles tegn, nemlig brugervenlighed. De skal være nemme at overskue, lette at bruge og interessante. Jeg vil komme eksempel på hvordan man kan gøre en hjemmeside brugervenlig, og dernæst vurdere en konkret hjemmeside.

Den 2. januar 1969 havde det amerikanske forsvar et forsøg, kaldet ARPANet (Advanced Research Projects Agency), det som senere skulle blive det vi i dag kender som Internettet. Ideen med ARPANet var at lave et omspændende netværk der kunne holde til, at én eller flere computere gik ned, uden at nedbruddet fik indflydelse på resten at netværket. Under den kolde krig var dette meget vigtigt, da man kunne risikere bombninger og lignende af de vigtige IT installationer. Før ARPANét havde de organisationer, som arbejdede sammen inden for forsvaret, havde hvert deres eget netværk, og denne informations kæde var ikke stærkere end det svageste led.

Internettet er som et stort postkontor, hvor vores hjemmecomputer er modtageren eller afsenderen, og postkontorerne er det vi kalder Routere. Fra computeren hjemme sender vi små pakker / breve afsted til Routerene (postkontorerne). Postkontoret sørger for, at brevene bliver sendt de rigtige steder hen. Hos postvæsnet har man ingen bestemt del af netværket, her bliver alle breve og pakker blandet sammen.

De såkaldte protokoller (TCP/IP) søger for, at pakkerne bliver på den rigtige rute, og at pakkerne ikke er blandet med andres pakker når modtageren får dem. Internettet er altså sat sammen af en masse store computere (Routere) der fordeler "IP pakker" til det rigtige bestemmelsessted.

Der var mange problemer med kommunikationen på ARPANettet i starten, da der blev brugt mange forskellige typer computere, og mange vidt forskellige måder at sende data på. Problemet kan sammenlignes med en dansker og en franskmand der mødes, uden at de kan tale samme sprog. De bliver derfor nød til at finde en fælles måde at kommunikere på f.eks. engelsk.

Som en løsning på problemet, blev der sammensat et standard-regelsæt (fælles måde at kommuikere på) kaldet Network Control Protocol. Dette er i dag erstattet med en mere avanceret udgave, med navnet TCP/IP (Transmission Control Protocol / Internet Protocol).

På Internettet er der meget strenge Protocol regler. IP (Internet Protocol) er et meget vigtigt regelsæt på Internettet, det er en protokol, der tildeler IP adresser til de computere der er koblet på Internettet. En IP adresse er et unikt tal på 12 cifre. Et eksempel på en IP adresse kan være 120011706249 eller 201168249689, der er flere hundrede milliarder kombinationer.

Når vi er på Internettet og f.eks. søger efter E-mail, fortæller computeren automatisk "Postkontoret" din E-mail adresse og finder din post, og lægger det i en bunke, (en IP pakke). Derefter skal postkontoret have at vide, hvor pakken skal sendes hen, så postkontoret får pc’ens IP adresse, og sender pakken. TCP/IP er den protokol Internettet kører med i dag som standard. Når vi surfer på Internettet og finder en fil som vi vil downloade, sender computeren en meddelelse til den server der har filen, at den skal gøre filen klar. Serveren spalter så filen i flere TCP pakker, og sender besked tilbage til computeren, om at nu er filen parat. Computer sender så serveren sin IP adresse, hvorefter serveren går i gang med at lægge TCP pakkerne i små IP kuverter, og sender dem herefter af sted en for en. Uden på de kuverter står der hvem pakken er til, og hvem den er fra. Til sidst samler computer pakken, og vupti, så har vi f.eks. et nyt program til vores computer.

FTP (File Transfer Protocol) er en protokol, som bliver brugt til at downloade og uploade filer på Internettet. FTP giver mulighed for at få tilgang til de harddiske (servere), som findes overalt på Internettet. Vi kan få en filliste, skifte katalog eller hente filer hjem til vores egne computer via FTP. Disse FTP arkiver indeholder alt lige fra lovbestemmelser til computerspil, og ligger overalt på Internettet. Nogle giver kun adgang for specielt udvalgte brugere, mens andre er helt åbne og er disponible for alle. Ved nogle FTP arkiver er det kun muligt at downloade filer, hvis du til gengæld uploader et lignende antal filer. Som eksempel hertil kan man nævne de såkaldte Mp3 arkiver, hvor man skal uploade en sang før man har adgang til arkivet. Mange af disse FTP arkiver er i øvrigt ulovlige, idet de indeholder Mp3 filer, spil og frastødende billeder.

World Wide Web er den hurtigst voksende og på mange måder den mest spændende og udbytterige del at Internettet. Når folk taler om "at surfe på Nettet" er det som regel tilfældet, at de mener World Wide Web.

World Wide Web er et verdensomspændende netværk, der på dansk også kaldet "spindet" eller "nettet". Faktisk er det lidt forkert at kalde WWW for nettet, idet WWW jo kun er del af selve Internettet, godt nok udgør det størstedelen af Internettet, og er noget af det eneste du kan læse i hele verden. Men hvis du f.eks. er på Internettet i Danmark kan du logge dig på sider som ikke kan ses uden for landet. Som eksempel herpå kan næves TeleDanmarks internet kunder, hvis Internetadresser ikke indeholder WWW men start med http://home0.inet.tele.dk/.

WWW blev opfundet af Tim Berners-Lee, som i dag er generaldirektør for World Wide Web Consortium (W3C). Nettet indeholder mange forskellige ting, men det der gør det så fascinerende for så mange mennesker, er home pages eller hjemmesider, som de hedder på dansk. Det er via hjemmesiderne du får alle de informationer du kan finde ude på Nettet. En hjemmeside kan indeholde tekst, grafik lyd, animation og andre multimedia-elementer.

Hjemmesiderne på Nettet bygges med et markeringssprog, der hedder HTML (Htpertext Markup Language). Sproget indeholder kommandoer, der fortæller browseren, hvordan den skal vise tekst, grafik og multimedia. Den indeholder også kommandoer, der kan linke den ene hjemmeside med den anden og med andre Internetresurser. I disse tider eksperimentere man meget med at lave WWW 3-dimensionelt. Dette kaldes for VRML (Virtual Reality Markup Language), og vil sandsynligvis komme frem i søgelyset inden for et par år.

World Wide Web virker, som så meget andet på Internettet, efter en klient/server model. Dette vil jeg nu prøve at forklare på dansk. Man kører en Web-klient (Web-browser) på sin computer. Denne browser kontakter en server og beder om informationer. Web-serveren finder og sender informationerne til browseren, der viser resultatet (Klient/Server-model).

Som et eksempel på Web-browsere kan nævnes de to største: Netscape Communicator og Microsoft Internet Explorer.

I dag er de mest almindelige måder, at forbinde sig til Internet på via sit arbejde, via universitet eller blive forbundet via en telefonlinierne der hjemme. Internettet er som regel hurtigst på arbejdet eller i skolen, i og med at de har en fast netværksforbindelse (det vil sige at de altid er på Nettet). Den hurtigste, billigste og mest fornuftige løsning, til hjemmebrug, er for tiden en ISDN-forbindelse. Denne forbindelse er lidt smartere end en opkobling via modem, da du på den måde kan snakke i telefon samtidig med at du er på nettet.

Dog er der også kommet nye muligheder på markedet, for dem der bor i storbyerne. Det kaldes STOFAnet, og udbydes af firmaet STOFA. STOFA er en antenneforening, som udbyder Internet via hybridnet/kabel-tv. Det bygger lidt over samme princip, som et firma- eller skolenetværk, hvor man ikke betaler for den tid hvor man er på Nettet, men derimod betaler et fast beløb hver måned.

Næsten alle folk ved efterhånden hvad Internettet er, men langt fra alle ved hvad man i fulde drag kan bruge det til. I de følgende afsnit vil jeg komme ind på nogle af de ting, som det bliver brugt til i dag. Senere i rapporten vil jeg kommentere fremtidens Internet/Internet2 og hvad det så kan bruges til.

E-mail (elektronisk post) er en af de ældste og mest anvendte ting, som Internettet har været brugt til. Med e-mail kan man sende beskeder til alle der er forbundet til Internet, eller til alle der er forbundet i et netværk, som er forbundet til Internettet.

E-mail er en fremragende metode til at holde kontakten ved lige med slægtninge, venner og kollegaer i fjerne verdensdele. Med e-mail kan man også tilknytte binære filer, som for eksempel billeder, video, lyd og endda programmer.

En e-mailadresse bruger @-tegnet til at identificere en persons adresse på en bestemt computer på Internettet. Vores computer på skolen "unv.viborhs.dk" har mange brugere med e-mail. Alle eleverne på skolen får har et navn (f.eks.: H97C01), så et @-tegn og til sidst adressen på computeren/serveren, som deres e-mail. Min adresse er derfor H97C01@unv.viborhs.dk. E-mail adresser kan også fås direkte på Internettet hos f.eks. www.hotmail.com.

Telefonopkald via Internet er en relativ ny ting, og der er ikke ret mange der bruger det endnu. Det hænger sammen med, at det er lidt mere besværligt end en normal samtale. Begge ender af telefonlinien skal have en pc med Internetforbindelse, samt det samme program installeret til at gennemføre samtalen. Grunden til at man skal have nøjagtig det samme program installeret er at der endnu ikke er lavet en standard protocol til "netopkald".

Det er faktisk lidt en skam, da det via Internet er langt billigere at ringe til udlandet. Hvis man f.eks har en oprettelse hos Internetudbyderen World online kan der spares 38 kr. for hvert kvarter der ringes til New York, via Internet i forhold til den normale telefon.

Hvis man derimod har en fast forbindelse er det jo gratis at ringe over Internettet.

Udover telefonopkald via Nettet, kan man jo også sagtens bruge Internettet til eksempelvis at holde videokonference. Virksomhederne kan f.eks. holde møde live over Internettet, hvor folk i virksomheden kan sidde midt i et møde, selv om de sidder hjemme i stuen. Dette er heller ikke så udbredt endnu, da man skal have en god computer samt en hurtig Internet opkobling for at det virker ordentlig.

Internet bruges også til handel af diverse ting, som bl.a. CD’er, tøj og endda madvarer.

En af de vigtigste ideer bag Internethandel er, at kunden betaler for en vare i samme øjeblik, varen bestilles over nettet, og ikke når den modtages, som ved en normal postordre. På denne måde undgår man at betale efterkravsgebyr, og butikken sparer en masse penge på administration, personale, lokaler og sandsynligvis også reklameomkostninger. På denne måde bliver varerne, som bestilles over Nettet, jo også meget billigere end hos de normale butikker J .

Online-butikkerne har også den fordel at de har mange flere potentielle kunder, det vil sige kunder, som lige kigger forbi for at se, om der skulle være et godt tilbud. Det er ikke ligesom en lille sølle butik inde i Viborg, hvor der kun kommer 50-60 kunder om dagen og hvor halvdelen alligevel ikke køber noget. De har så mange omkostninger til husleje, personale og reklame, at man næsten ikke kan forstå hvordan "biksen" kan give overskud.

Når man handler over Nettet slipper man for parkeringsbesvær, mokken og masen, og for de voksnes vedkommende, kan ungerne ikke længere plage en for at få fritter på McDonald’s, når man kører hjem fra byen. Man slipper også for at gå på posthuset, stå i lange køer i alle butikkerne og sidst men ikke mindst, så slipper man for transporten.

Selv om dette er meget gode grunde til at handle på nettet, er det kun en brøkdel af danskerne, som har prøvet at shoppe online. En af de største grunde til dette er medierne, som bringer alle de dårlige eksempler på e-handel, frem i søgelyset. De får den elektroniske forbrugeren til at tro at næsten alle handler går i vasken, selv om en undersøgelse viser at 95% af alle handler på nettet går godt. En anden grund er at folk frygter at deres kreditkort kan misbruges. Dette kan også godt lade sig gøre, men betalingskortloven beskytter dig, hvis du udsættes for svindel.

Det amerikanske analysefirma CyoerSource, har skrevet 10 gode råd til den online forbruger. 4 af dem er udvalgt.

1. Giv aldrig personlige informationer, f.eks. bankkonto-nummer, til en ukendt kilde.
2. Køb kun ind hos anerkendte, velkendte forhandlere på nettet.
3. Gem alle kvitteringer og e-mails ved ethvert køb.
4. Find ud af din sælgers garanti- og returpolitik.

Som eksempel på Internet handel kan nævnes firmaet amazon.com som i dag verdens største butik overhovedet, med 10 millioner kunder årligt. Årsagen til Amazons vækst er dygtig anvendelse af Internettets muligheder.

Internet bruges selvfølgelig også til mange andre ting, som bl.a. downloadning af diverse spil, programmer og musik. Netgames, hvor man spiller på sin egne computer der hjemme mod andre spillere fra hele verden. Sådan kunne man nok blive ved, men det er jo ikke alle ting der er lige vigtige. Vigtigst af det hele er dog informationssøgningen.

Hvilke muligheder vil fremtiden vise indenfor IT og Internet ? og hvilke trusler vil dette indebære ? Dette spørgsmål er der mange, som har stillet sig selv, men ikke rigtig har fået noget svar. For man ved det rent ud sagt ikke. For 35 år siden, var der ingen som havde tænkt sig at verden, ville komme til at se ud som den gør i dag, og for mindre en 10 år siden forudså selveste Bill Gates at Internettet ikke havde nogen fremtid, han har dog senere erkendt, at han tog fejl ! Der er i dag så meget teknologi, at det er svært for almindelige borger i velfærdssamfundet, at følge med i udviklingen. Det er stort set kun de højtuddannede, IT-nørder og nysgerrige unge, som bare har lidt mod på, at følge med. Resten må bare stå på stationen, og håbe på at de når det næste tog.

Der kommer løbende mange nye og spændende muligheder med informationsteknologien, men teknologien indebærer også mange nye trusler i fremtiden.

I fremtiden vil der være plads til mange nye medietyper, og der vil blive stor variation i dem. De vil blive knyttet sammen på en næsten usynlig måde, så man f.eks. kan følge et link fra en Web-side til noget, som i virkeligheden er en Tv-udsendelse, uden at man mærker, at brugerfladen skifter. Man vil ikke længere komme til at sidde hjemme og kede sig, og være sur over, at der ikke kommer noget godt i fjernsynet. Med dette mener jeg, at fremtiden er det såkaldte "video on demand", hvor man selv kan vælge at downloade netop de programmer, man vil se, når man vil se dem.

På den anden siden lurer truslen om, at den nye super teknologi bliver brugt til at overvåge os med. Film som "The True Mann Show" og "Enemy of the State" er gode eksempler på denne trussel, hvor det er umuligt at flygte fra kameraerne.

Mulighederne inden for fremtidens telefoni er også ved at vise sig. Allerede nu er mobiltelefonerne begyndt at komme på Internettet. Det går meget langsomt (mellem 9,6-14,4 kilobit), og det er endnu ikke alt data fra Nettet, der egner sig til de nye WAP telefoner. WAP står for Wireless Application Protocol og er den standard, som skal drive Internettets anvendelse via mobiltelefonen. WAP kræver også en særlig mobiltelefon, som kun få danskere har erhvervede sig indtil nu.

WAP er stadig i "startfasen". Det vil sige at det stadig er et nyt produkt, som er under udvikling. Nokia, som er et af verdens førende mobiltelefon-selskaber, forventer, at der på verdensplan i år 2005 vil være flere WAP-terminaler end pc’er med Internet-adgang. Dette hænger også sammen med, at man er ved at udvikle et nyt mobil-net, med super høj hastighed. Det hedder 3G og vil komme til at køre med over 2 Megabit i sekundet. Når dette kommer på markedet, vil mobiltelefonen eller den bærbare computer kunne kommunikere lige så hurtigt men langt mere fleksibel end den store computer i hjemmet.

Truslen ved f.eks. denne nye mobilteknologi er, at vi skaber nye behov som tidligere var regnet som overflødige. Mange ser også mobiltelefoner, som en trussel mod helbredet på grund af al for mange radiobølger, som vi ikke kender konsekvenserne af. Endvidere er mobilteknologien en trussel mod trafiksikkerheden, både på jorden og i luften, da radiobølgerne kan gå i elektronikken.

De fleste normale mennesker synes at det Internettet i dag kører fremragende, alligevel bruger stater/regeringer/lande millioner af kroner på at udvikle et mere sikker- og langt hurtigere Internet. Nordens svar på dette hedder Nordunet 2, og vil i første omgang blive brugt indenfor lægevidenskaben.

USA’s svar på dette hedder Internet2, og er så meget hurtigere end alt andet, som man kender til i dag. Det vil sige at hastigheden på nettet vil 150.000 gange hurtigere end en normal ISDN opkobling, som jo er den mest almindelige opkobling til Internet i dag.

Udannelsessektoren i USA har sammen med IBM og en række andre store IT virksomheder sat over 550 Mio. kr. af til projektet. Foreløbig er projektet forbeholdt uddannelsesinstitutionerne, men det er meningen, at teknologien skal "sive" ud til det offentlige Internet, præcis som det skete med det første Internet for 25 år siden.

I artiklen, om Internet 2, udtaler Ole Winding: "I dag findes der robotter til hjernekirurgi, som kan lægge uhyre præcise snit. De kan arbejde sammen med en menneskelig kirurg.

- Robotter bliver aldrig trætte, og de vil kunne operere 24 timer i døgnet. Muligheden for at fjernbetjene sådanne maskiner via Internettet kan være livreddende…. "

Det giver mig næsten kuldegysninger, når jeg tænker på at han vil have en robot til at skære i folks hjerner og det er ikke bedre at han vil fjernbetjene maskinen via Internettet. Dette ser jeg virkelig som en trussel, da Internettet jo ikke er fejlfrit. For det første kan systemet bryde sammen og for den andet kan der jo altid komme virus i systemet og få det hele til at bryde sammen. Og den sidste gode grund, er at lige meget, hvor sikkert de tror de kan lave sikkerhedssystemet, vil der altid være hackere, som på en eller anden måde, kan formå at bryde ind og lave en hel del ravage.

En anden mulighed med Internet2 er, at det sandsynligvis bliver trådløs. Dette er interessant, fordi det kan være med til at udjævne sociale forskelle. I dag kan de, der har Internet få adgang til store mængder af information, og de der ikke har, kan ikke. Med trådløse forbindelser vil det være meget nemmere at nå ud til alle. Også til de fattige lande.

Det lyder jo fint med det nye Internet2, men alle muligheder har jo som sagt trusler. Hackere er i dag et meget stort problem på Internettet især i USA. Netop nu er flere at de største hjemmesider i USA ( www.amazon.com, www.ebay.com , www.cnn.com ) blevet midlertidigt ødelagt af hackere, hvilket har medført store økonomiske tab. Internet2 vil fremme Internettets udbredelse, og dermed hacker problemet.

Som vi efterhånden alle ved, bliver handlen over Internet mere og mere udbredt. Der er efterhånden ikke meget du ikke kan købe på nettet.

Også bankerne er begyndt at anvende Internet i hverdagen, i deres såkaldte homebankings system . Her kan du overføre penge, låne penge og betale regninger. Du kan endda også investere dine penge i aktier og obligationer, hjemme foran skærmen.

Det hele ser jo umiddelbart helt perfekt ud ik`???? Men hvis man går lidt mere i dybden, og tænker lidt mere over tingene, vil man opdage, at hvis udviklingen fortsætter på den måde kan det jo gå helt galt. Her er nogle mulige trusler, som handlen på Internet kan medføre.

• Flere arbejdsløse – Banker, butikker m.m. bliver nødt til at skære ned, da de simpelt hen ikke har så meget at lave mere.
• Mange folk vil komme til at sidde foran skærmen og handle, i stedet for at gå en tur på strøget og shoppe. Det indebærer at man ikke får noget frisk luft og folk bliver mere inaktive. Og når folk ikke får noget motion, kommer der på lang sigt endnu flere overvægtige folk.
• I og med at folk sidder mere foran skærmen, kommer de heller ikke ud og møder andre mennesker.

En af de ting, som man kunne frygte, ved f.eks. elektronisk handel er sikkerhed. Som der også er nævnt tidligere, bliver forbrugeren usikker når vedkommende handler på nettet. Dette er der nu ved at blive sat en stopper for, ved hjælp af digitale underskrifter, som vil blive en af de mest spændende vendepunkter på Internettet. I fremtiden, vil både sælger og forbrugerens computer sætte en digital underskrift, ved enhver handel.

Brugervenlighed kan ses i mange sammenhæng. Bl.a. i forbindelse med brugervenlige programmer. Jeg har valgt at koncentrere mig om brugervenligheden på hjemmesider.

Inden man kaster sig over at lave en hjemmeside er det meget vigtigt at vide et par småting, så hjemmesiden bliver flot, af god kvalitet og for alt i verden er brugervenlig. En af de mest elementære ting, man skal huske på, når man designer en web-side, er at strukturere arbejdet rigtigt fra starten. Jeg vil først forklare (ikke grundigt) hvordan man skal bygge sin hjemmeside op, med hensyn til tekst, billeder m.v. for at opnå det fulde udbytte af sin web-site. Dernæst vil jeg vurdere en hjemmeside, med hensyn til udseende, kvalitet og brugervenlighed. Jeg vil dernæst analysere en hjemmesides brugergrænseflade.

Inden man starter skal man gøre op med sig selv, hvad hjemmesiden skal indeholde af data og billeder. Skal web-steddet primært fungere som en informationskilde, så er hurtig grafik-indlæsning en meget vigtig ting. Det vil sige at der ikke bør bruges så mange billeder.

Er hjemmesiden derimod primært rettet mod underholdning, er det jo en god idé med masser af billeder. Her vil Shokwave og Java-animationer sikkert forhøje kvaliteten.

Shokwave: Shokwave er grafiske billeder af meget høj kvalitet, som er designet specielt til Webben. Shokwave kan kun anvendes af de lidt nyere browsere.

Java-animationer: Java kan anvendes af ethvert operativsystem, og er i dag det mest brugte til lyd- og videokomponenter, på Nettet. Det er også dette der bliver brugt til at lave de små tegnserie animationer, som findes overalt.

Der bør altid anvendes HTML-kodning, da dette er en standard som kan læses af alle browsere. En anden god ting ved HTML er, at der kan vise tekstetiketter for hvert billede. Nogle gæster af hjemmesiden kan nemlig finde på at deaktivere de grafiske muligheder i browseren, for at nedsætte den tid, det tager at indlæse siderene.

Før man starter er det også vigtigt at finde en passende URL eller Web-adresse, som er nem at huske. Et par eksempler på dette kan være:

• www.tv2.dk
• www.telia.dk
• www.dsb.dk

Disse 3 er alle adresser, som er nemme at huske, og kan derfor også være et meget godt markedsføringsværktøj.

Hvorfor "flygter" gæsterne fra en Web-side? Her er de vigtigste grunde.

• Den er kedelig.
• Den tager for lang tid at indlæse.
• Gæsterne forvires, når de forsøger at anvende den.

1. Selve hjemmesiden er byget op omkring en hovedside. Det er her gæsterne får sit første indtryk, af hjemmesiden, så denne del skal helst være meget overskuelig. Her skal man kunne få et overblik over hvilke informationer, man kan finde på hjemmesiden, men der må ikke være alt for dybtgående informationer.
2. "Mellemsider" Disse sider findes i første niveau under hovedsiden. Her skal man finde de mest nødvendige informationer, og hvis det så ikke er tilstrækkeligt skal der være links til nogle mere dybtgående forklaringer.
3. Til sidst kommer siderne med det reelle indhold. Her kan man tillade sig at komme med informerende data, som ikke alle gider at bruge tid på at læse.

For at fremme brugervenligheden på en hjemmeside er det vigtigt at man benytter de rigtige farver, både til tekst og baggrund. Desuden må teksten ikke være lang og kedelig.

Som hovedregel siger man at der ikke skal være lange tekststykker på en hjemmeside, eller i hvert fald ikke på hoved- eller mellemsiderne. Hvis det er nødvendigt med tekst, skal man placere dette i 3. led.

De fleste hjemmesider anvender ikke farver, men bare sort på hvidt, eller omvendt. Det kan ofte være en god idé at anvende forskellige farver, men man skal bare sikre sig at der skal være tilstrækkelig kontrast mellem baggrunden og teksten. Hvid og gul går f.eks. ikke så godt sammen.

Når man anvender billeder er det vigtigt at man anvender en af følgende formater:

• GIF – Er det mest anvendte på nettet, og bruges til logoer, ikoner og knapper.
• JPG – Bruges til visning af fotografiske billeder.
• PNG – Fremtidens format på Internettet. Kan bruges til visning af næsten alle billeder.

For at fremme brugervenligheden er det vigtigt ikke at anvende alt for store og grafiske billeder. Det tager nemlig for lang tid at, for de fleste computere at indlæse store billeder. Og folk forlader stedet, da de er trætte af at vente.

For at komme til livs med dette problem, kan man anvende Miniaturer. En miniature er en frimærkestor gengivelse af et større billede, som ikke tager særlig lang tid at indlæse. Hvis gæsten så ønsker at se billedet i stor format, kan vedkommende bare klikke på billedet, og få vist billedet i stor format.

Definition af brugervenlighed: En brugervenlig hjemmeside er en hjemmeside, som er.

1. Let at overskue.

2. Let at huske.

3. Effektivt at bruge.

4. Tilfredsstillende at bruge.

Www.tv2.dk er i øjeblikket en af de mest besøgte hjemmesider i Danmark, og besøges af både unge og gamle. Grunden hertil kan findes i, at du i store træk kan finde oplysninger om alt lige fra fjernsynsprogrammer, rejseguider og til computerspil for unge. Der er så mange oplysninger, om alt mellem himmel og jord, at man faktisk kan sige, at det er en stor database, over alle de seneste nyheder. Alligevel formår de at gøre det hele overskuelig og brugervenligt.

Noget af det første jeg lagde mærke til da jeg besøgte Tv2’s hjemmeside første gang var, at man nederst på siden kan sende en hurtig e-mail besked til kæresten eller vennerne. Dette mener jeg er mega smart og brugervenligt. På den måde kan man eksempelvis finde sne-vejrmeldinger til kammeraterne man skal på skiferie med, og lige sende beskeden videre med det samme. Det samme gælder, hvis du lige har lyst til at skrive et kort brev til kæresten, for at sige du elsker hende.

Forsiden er bygget op således, at du har TV2’s logo øverst, og med alle hovedpunkterne på hver sin side. Disse punkter går igen både på forsiden, mellemsiderne og på alle de yderste informationssider. Denne opsætning giver et godt overblik og fremmer dermed brugervenligheden, da du på den måde kan hoppe fra side til side. Hvis du f.eks. er ved at kigge på vejrudsigten for i morgen, og lige vil holde en lille pause, kan du bare klikke på spil, og inden du ved af det, sidder du midt i et spil hjerterfri.

Det der generelt også fremmer brugervenligheden på hjemmesiden, er at du overhovedet ikke mærker skiftet mellem siderne, grunden til det, er den sparsomme anvendelse af grafik. De bruger blandt andet miniaturebilleder. Som tidligere nævnt, tager miniaturebilleder ikke særlig lang tid at loade.

Uddrag af TV2’s hjemmeside.

Billedet ovenfor er et uddrag af noget af det smarteste og mest brugervenlige jeg længe har set på nettet. Du kan simpelthen søge på alt hvad der går i fjernsynet, fra i dag og en uge frem. Du kan f.eks. som jeg, søge efter hvad der går af film søndag aften, hvor du alligevel sidder der hjemme og keder dig. Ikke nok med at det er smart fundet på, det er også godt lavet og meget nemt at finde ud af.

Efter at have surfet rundt på TV2’s hjemmeside i et stikke tid, kan jeg konkludere at det er den bedste og mest brugervenlige hjemmeside, jeg nogensinde har været inde på. Den opfylder alle de krav og specifikationer, som jeg tidligere har nævnt en hjemmeside skal have for at være god og brugervenlig, samt en masse andre.

Den tekniske del af Internettet blev opfundet i 1969, men der skulle gå cirka 25 år inden vi begyndte at anvende teknikken fuldt ud til det vi i dag kender som Internettet. Den tekniske tankegang er i dag fuldstændig den samme som den var den gang, dog er kommet nye standarder der generalisere og gør det nemmere at udbrede og udbygge Internettet.

I starten blev Internettet primært brugt på Universiteter og andre offentlige institutioner, men i dag bruges Internettet også til handel, video, musik, underholdning og frem for alt informationskilde.

Fremtiden for hele denne nye generation af informationsteknologi indeholder mange fantastiske muligheder, hvis vi formår at bruge vores sunde fornuft og fantasi. Men som alle andre nye ting er der også trusler der lurer, hvis vi ikke passer på og tænker os godt om.

Internettet er et godt redskab til at handle, kommunikere, lege og finde information med. Det har aldrig ført været så nemt og sjovt at finde information om alt i mellem himmel og jord, ved hjælp af hjemmesiderne.

Når vi laver en hjemmeside på Internettet, er det meget vigtigt, at vi holder øje med brugervenligheden på Internettest brugergrænseflade. Det er den eneste måde hvorpå vi kan sikre os, at brugeren bliver tilfreds. WWW.tv2.dk er et godt eksempel på en hjemmeside af høj kvalitet, med god brugervenlighed.

Nicholas Baran Informations-motorvejen Teknisk Forlag A/S 1995

Rolf Molich Brugervenlige edb-systemer Teknisk Forlag A/S 1999

Brian Austin Web-design for alle IDG Forlag 1998

Bill Gates Grib Fremtiden Gyldendal 1995

Esther Dyson Internettet og vores liv Munkegård - Rosinante 1998

Preston Gralla Internet –lær med billeder Prentice Hall 1998

Datatid Nr. 3. 1997 + Nr. 7-8 +11+12. 1999 + Nr. 1 + 2. 2000.

Politikken 27 Januar 2000.

Politikken 7 Januar 2000.

www.w3.org (World Wide Web Consortium)

www.stofa.dk (STOFAnet)

www.tv2.dk (TV 2)

www.teledanmark.dk (Teledanmark)

www.worldonline.dk (world online)

www.amazon.com (Amazon)

www.dsb.dk (DSB)

www.telia.dk (Telia)