Dette er en informativ hjemmeside om to grupper af psykiske problemer blandt unge, nemlig ADHD og spiseforstyrrelser.
Denne side vil fokusere på ADHD og dens variationer.
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det betyder, at patienten har svært ved at holde fokus og lider af hyperaktivitet. Disse to former kan eksistere blandet eller hver for sig. ADHD begyndte at blive diagnosticeret i 1902.
Den diagnose, der tidligere var i brug i Skandinavien, men nu er erstattet af den universelle diagnose ADHD, hedder DAMP for Deficits in Attention, Motor control and Perception. Disse tilstande er et direkte handicap for børn, der ikke kan gøre for deres tilstand, som kraftigt hindrer f.eks. skolegang men også barnets socialliv generelt. Yderligere deler man ADHD op i forskellige grupper efter udviste symptomer, som man også medicinerer efter. Det har også vist sig, at ADHD-patienter har fysisk mindre hjerner end almindelige mennesker, upåvirket af evt. medicin.
ADHD er et syndrom, og man kan ikke pådrage sig ADHD efter man er født. Altså er ADHD hovedsageligt arvelig (25% chance for at få et ADHD-barn som ADHD-forælder), men man kan sagtens få ADHD selvom der aldrig har været ADHD i éns stamtræ.
Som med de fleste psykiske lidelser, har komorbiditet en hyppig forekomst i ADHD.
Hvad er komorboditet? Det er tilstanden at lide mere end en psykisk lidelse ad gangen. Depression er den tilstand, som oftest medfølger en psykisk sygdom eller syndrom, men der kan også være tale om andre tilstande, såsom autistiske træk. Autister er socialt handicappede, kort fortalt.
ADHD har ramt 2-4% af verdensbefolkningen, og generelt bør det siges, at psykiske sygdomme er meget sværere end fysiske sygdomme at holde statistik på, da symptomerne ikke altid er specielt overfladiske og ofrene som sådan ikke indlægges. Samtidig er det hovedsageligt drenge, der diagnosticeres med ADHD. Forholdet mellem ADHD-drenge og ADHD-piger er 3:1.
