Læserbrev fra Dagbladet Skjern mandag d. 15. februar 1999

Først kan nævnes, at Skjern Å på strækningen efter tilløbet af Omme Å modtager og transporterer afstrømmende vand fra et område på ca. 2.200 kvadratkilometer - og ikke som det fejlagtigt er anført i "Forslag til projekter vedr. Skjern Å-systemet og Ringkøbing Fjord" (udgivet af Skjern Å-arbejdsgruppen af 1988), hvor man på side 6 oplyser, at "Skjern Å-systemet afvander et område, der svarer til 10 procent af landets areal" - hvilket så er godt 4.300 kvadratkilometer eller et areal på næsten det dobbelte af det, det er.

Denne forkerte oplysning er udsendt i tv-programmer, først af Leif Hjortshøj i 1988 og senere i to andre udsendelser om emnet vedrørende "genopretning af naturen" i Skjern Å-dalen.

Fra oplandet tilføres Skjern Å nedenfor Omme Ås tilløb 12,5 liter vand pr. sekund pr. kvadratkilometer - eller i alt 12,5 gange 2.200 gange 3.600 gange 24 = 2.376.000.000 liter pr. døgn.

Altså 2,376 millioner kubikmeter pr. døgn ved normal vandføring. Det svarer vel nogenlunde til fem gange det daglige vandforbrug i vores hovedstad.

Hvert sekund afleverer Skjern Å 27,5 kubikmeter vand til Ringkøbing Fjord ved normal vandføring. Så kan man begynde at tænke på, hvor meget man kan nå at rense åvandet, inden så meget bliver sendt ud i fjorden hvert døgn, for det er nemlig også den samme vandmængde, Skjern Å transporterer efter at genopretningen er gennemført.

Før Skjern Å-projektet blev gennemført, fra marts 1962 til omkring 1970, var der allerede sket meget med tilførsel af vand til fjorden fra andre afvandingsområder, bl.a. fra et brunkulsleje og fra det store Skjern Å-opland.

Og hvad er der ikke også sket af udvikling i byområderne og med ændring i landbrugets dyrkning i baglandet, siden Skjern Å-projektets gennemførelse, hvilket også har bidraget væsentligt til forurening af fjorden.

Der skal renses meget der bagude i oplandet, inden åvandet og fjorden kan blive ligeså rent og sundt, som det var for 100 år siden.

Samtidig med gennemførelsen af Skjern Å-projektet i 1960'erne skete der noget, der ændrede dyrelivet i området, f.eks. bragte Landsbladet i august 1964 et billede fra arbejdspladsen, hvor der fløj flere storke. Siden er der blevet forhold, så andre dyrearter kom til.

Vedrørende afstrømning fra området kan det være interessant at nævne, at der i midten af marts 1970, da vi oplevede den hidtil største (målte) tøbrudsafstrømning fra Skjern Å-området, blev anslået, at der ved hovedvej A 11 mellem Skjern og Tarm passerede ca. 200 kubikmeter pr. sekund.