|
Nu er det jo som bekendt god skik at leve i nutiden, og samtidig lære af fortiden for at sikre en bedre fremtid. Uden at ville tage Dem på en tour-de-force gennem danmarkshistorien så er det alligevel nødvendigt at opfriske de meget store forandringer kongeriget gik igennem i slutningen af 19. århundrede eftersom dette har en direkte indvirkning på at daner uden for kongeriget i dag ingen stemmeret har. På bedste japanske vis har jeg tilladt mig at kopiere fra en række kilder, men lad mig starte med at genopfriske hvad juni grundloven fra 1849 siger om stemmeret:
Danmarks Riges Grundlov af 1849
KAPITEL 4
(Folketingets Dannelse)
§34 Rigsdagen bestaar af Folkethinget og Landsthinget.
§35 Valgretten til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødselsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han:
a. uden at have egen Huusstand staaer i privat Tienesteforhold;
b. nyeder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsnet,. Som ikke er enten eftergivende eller tilbagebetalt;
c. er ude af Raadigheden over sit Bo;
d. ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.
§36 Valgbar til Folkethinget er, med de i §35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand som har indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar.
De vil naturligvis straks bemærke Dem at konceptet omkring bopælspligt her introduceres under §35 d). For at få afklaret, hvad vi skal forstå ved indfødselsret låner vi en forklaring fra Farums kilder og arkiver:
Begrebet indfødsret indføres som et retsligt sådant med den kongelige forordning af 15. januar 1776. Med denne forordning bestemmes det først og fremmest, at kongelige embeder som hovedregel skulle være forbeholdt indfødte. Hvis fremmede skulle i kongens tjeneste skulle de først have bevilget indfødsret.
Vor nuværende grundlov fra 1953 er en direkte udløber af grundloven fra 1849 (med ændringer i 1863(Novemberforfatningen, der skabte fælles grundlov for Danmark og Slesvig), 1866 (efter tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg), 1915 (kvinder får stemmeret), 1920 (Sønderjylland vender hjem)). Det er åbentlyst, at 1849 grundloven klart ønskede at give danske statsborgere stemmeret. Hvad der så har ændret dette helt fundamentale princip i senere revisioner og fortolkninger af grundloven har i høj grad med historie at gøre, og fra Rigsarkivet får vi et ganske klart billede af omstændighederne (Jeg skal her gøre opmærksom på, at fremhævningerne er mine, ikke Rigsarkivets).
Revolution og grundlove 1848-1849
1848 så revolutioner i mange europæiske hovedstæder. En del var blodige, enkelte ublodige. Revolution kom der også i den dansk-tyske helstats to hovedstæder, Kiel i Holsten og København i Kongeriget Danmark. Her gik det i første omgang, uden at blodet flød, men en demokratisk udvikling blev sat i gang, som var med til at sprænge staten. Kongeriget Danmark var i 1848 blot en del af den dansk-tyske helstat. Den omfattede også hertugdømmerne, Slesvig, Holsten og Lauenborg. Hertugdømmerne rummede ca. 2/5 af befolkningen. Holsten og Lauenborg indgik samtidig i Det Tyske Forbund. Kongen herskede enevældigt, men monarkiet blev nu udsat for voldsomme spændinger. Det demokratiske gennembrud betød, at folkelige kræfter krævede indflydelse. Det gjaldt ikke blot forfatningen, som skulle regulere styret og forholdet mellem helstatens dele, men i den sidste ende også, om hertugdømmerne skulle udskilles af monarkiet og indgå i et nyt Tyskland. Det var denne spænding, der førte til treårskrigen 1848-1850.
|
|
