Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!
Udviklingshæmmede og seksualitet
Indhold

Home

Historisk Perspektiv

Den seksuelle udvikling

Pædagogens rolle

kommunikation - grænser og signaler

case & handleplan

bilag

konklusion

Anmeldelser (materiale)

litteraturliste

Omkring links sektionen

Links

Om Hjemmesiden

kontakt os





Fight Spam! Click Here!











Læs i gæstebogen
Skriv i gæstebogen

Indledning
Alle mennesker har en seksualitet. Den er en stor del af vores identitet og er med til at præge vores livskvalitet. I hvilken udstrækning er seksualitet hos brugerne vores ansvarsområde, - det er der diskussioner om, især da seksualitet hos udviklingshæmmede stadig er et tabu område, som mange har svært ved at forholde sig til. Som pædagoger forsøger vi at forbedre livskvalitet, og give brugerne et liv så tæt på det normale som muligt.

Vi vil i denne opgave sætte fokus på pædagogens rolle i forhold til de udviklingshæmmedes seksualliv og forsøge at belyse hvorvidt og hvorfor dette emne er vores ansvar som pædagoger bl.a. ved hjælp af lovgivninger og WHO’s definitioner af seksualitet og livskvalitet. Vi vil lægge vægt på de kompetencer pædagoger burde have for at kunne støtte og guide på bedst mulig måde og komme ind på faresignaler og grænser, i fht. pædagoger og brugere. Ydermere kigger vi på det historiske aspekt i fht. udviklingshæmmede og seksualitet. Derudover vil vi koncentrere os om kommunikation og om seksualvejledning og oplæring. Til sidst har vi opdigtet en case, som indeholder nogle af de overnævnte punkter og ud fra denne laver vi handlingsplan og konklusion.


Problemformulering
Hvorfor skal vi som pædagoger hjælpe brugerne med deres seksualitet, og hvorfor er det vores ansvar? Hvilke overvejelser skal man gøre sig, når man arbejder med udviklingshæmmede og seksualitet? Hvad kan vi og hvad må vi gøre som pædagoger, for at hjælpe brugerne med deres seksualitet?


Afgrænsning
Vi har valgt at beskæftige os med de middelsvære udviklingshæmmede mellem 15-25år, der alle bor i integreret boliger eller små institutioner. Med de middelsvære mener vi dem, der til en vis grad selv kan klare personlig pleje og til dels kan kommunikere verbalt, men behøver støtte til at klare sig i samfundet. (IK på 35-49) Denne brugergruppe har vi valgt da det er dem, som vi personligt har størst kendskab til. Vi har begrænset os til de emner, som er beskrevet i indledningen, da vi mener at de er centrale i fht. vores fremtidige arbejde som pædagoger.

 Sidst opdateret Juni 2003